Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

ADVARSEL - ADVARSEL - ADVARSEL

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/09/2025 - 06:21

Krimi

Hold fingrene langt væk fra FairCarRent - antageligt en sand røverhistorie med en tidligere dansk OL-håndboldspiller som bagmand.

Tilbage i 2021 indgik Spanien i Dag en aftale med den tidligere håndboldspiller Palle Juul Jensen, stifter og CEO af  FAIR CAR RENT S.L., hvor Spanien i Dags Amigos fik en rabat ved billeje hos selskabet.

I sidste uge modtager jeg et opkald på vores TelefonAssistance fra én af vores Amigos herefter kaldet Amigo1. Han fortæller, at han har modtaget en email fra et andet biludlejningsselskab, hvor han får besked på, at hvis det pågældende udlejningsselskab skal gennemføre hans bestilte billeje gennem FairCarRent, skal han indbetale det samme beløb til dem, som han tidligere havde indbetalt til FairCArRent. Derefter oplyses det, at han derefter selv må søge at få beløbet refunderet hos FairCArRent …

WHAT!!!???

Amigo1 taler ikke spansk og er heller ikke så ferm til engelsk og beder om min hjælp.

Jeg går ind på FairCarRents hjemmeside og starter med at konsultere deres chat om den konkrete reservation. Jeg får en gang sludder som svar. Jeg ringer på det oplyste telefonnummer og får besked om, at det ikke længere eksisterer. I deres selskabsoplysninger finder jeg et andet telefonnummer, som jeg ligeledes får at vide ikke eksisterer.

Jeg sender en email til dem på to forskellige adresser med min forespørgsel. Omkring en time senere får jeg besked om, at de ikke har kunnet leveres. Jeg tjekker FairCarRents Facebook side og ser, at en bruger beder om opringning, da hun har ringet forgæves på to nedlagte numre …

Jeg finder et dansk mobilnummer til Palle Juel Jensen. “Abonnenten er ikke disponibel”. Jeg lægger besked og beder ham ringe tilbage. Det sker ikke.

På dette tidspunkt synes jeg at have været fair i mine journalistiske forpligtelser og kontakter det biludlejningsfirma, som henvendte sig til Amigo1:

“Vi har gennem en længere periode håndteret de udlejningsaftaler, som kunderne indgik med FairCarRent med vores biler. Nu er der så sket det, at FairCarRent ikke betaler os længere og skylder os en del penge. Derfor har vi sagt stop for vores velvilje, men tilbyder at gennemføre billejen til den lovede pris.”

Efterfølgende anbefalede jeg Amigos1, at han straks forsøgte at få sin bank til at annullere betalingen til FairCarRent.

Men her sluttede det ikke: Amigos1 havde anbefalet en ven - vores nu Amigos2 - at leje gennem FairCaRent og det blev samme historie.

Jeg har igen ringet til Palle Juel Jensen og bedt om svar, inden jeg skrev denne artikel. Ingen reaktion.

Søndag aften var jeg inde og teste lidt for en bestilling på FairCarRents hjemmeside.

Til Pick-up i Alicante Lufthavn var der ingen biler disponible på flere forskellige datoer.

Det var der til gengæld, hvis jeg ville leje bil i Málaga Lufthavn.

Indtil videre er der er kun anledning til at advare meget kraftigt mod Palle Juel Jensens forsøg på røverier i Spanien  og - måske også - i andre lande.

Har du nogle oplysninger om FairCarRent, som kan hjælpe med at kaste lys over sagen, så skriv venligst en email ved at klikke i dette link.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Flot Torben, at du bruger så meget energi på at hjælpe os Amigos.
Palle Juuls Jensen er vist en være platenslager.
Hvor heldigt for mange af os andre at du gik ind i sagen.
TAK.
Got gået Torben.
Name them & shame them.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.