Advarsel om ny phishing-kampagne
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 22/09/2025 - 08:51

Penge & Forbrug
Nej, du har ikke fået en bøde
Brugere i Spanien bør være ekstra opmærksomme på deres indbakke, da en ny og sofistikeret phishing-kampagne aktuelt cirkulerer.
Bedragerne udgiver sig for at være fra Dirección General de Tráfico, DGT - altså Trafikstyrelsen - og det hele er et forsøg på at stjæle personlige og bankmæssige oplysninger.
Sådan fungerer fælden
Ifølge forbrugerorganisationen FACUA og det spanske nationale institut for cybersikkerhed, Incibe, modtager ofrene en e-mail eller en sms, der beder dem om at få styr på en bøde ved at betale et beløb via et link. Beskeden anvender et truende sprog og understreger, at der vil påløbe ekstra gebyrer, hvis betalingen ikke sker inden for de næste 30 dage.
Den forsøger at skabe en følelse af hastværk for at få modtageren til at handle uovervejet.
Når man klikker på linket, ledes man videre til en hjemmeside, der er en efterligning af DGT's officielle side. Her bliver man bedt om at indtaste sine personlige data og sine bankoplysninger for at betale “bøden”.
Flere tegn afslører, at siden er falsk. For eksempel vil datoen og klokkeslættet øverst til højre ikke matche den aktuelle tid. Efter at have indtastet oplysningerne, bliver man bedt om at verificere betalingen med en kode, der skulle komme via sms – en kode som aldrig ankommer.
Sådan beskytter du dig selv
Hvis du modtager en sådan besked, og ikke har klikket på noget, bør du straks blokere afsenderen og slette meddelelsen. Hvis du derimod har klikket på linket og indtastet dine oplysninger, er handling påkrævet.
Det anbefales at tage skærmbilleder af al kommunikation og gemme alle beviser på bedrageriet. Og så skal du skynde dig at kontakte din bank med det samme for at sikre din konto og stoppe eventuelle transaktioner. Endelig bør du anmelde hændelsen til politiet.
Husk på, at DGT altid sender bøder via traditionel post eller gennem sin officielle digitale platform, Dirección Electrónica Vial (DEV). DGT vil aldrig bede om betaling via links i e-mails eller sms'er.
Kan måske også interessere dig
Uændret rente i Den Europæiske Centralbank
Her får du Christine Lagardes og Luis de Guindos egen redegørelse for beslutningen og de økonomiske udsigter.
Snart kan du opleve over 200 stjerneskud i timen!
Hvordan, hvor og hvornår du bedst kan opleve himlens blære-show.
Små fine kanaler og ren idyl midt i byen
Spaniens har sine egne “Venedier”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.