Afgørelsens time
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/05/2011 - 11:40

Sport & hobby
Den spanske Liga spiller søndag aften den næstsidste runde, inden det hele er afgjort.
Den spanske Liga spiller søndag aften den næstsidste runde, inden det hele er afgjort.
Selv om F. C. Barcelona har vundet det spanske mesterskab for tredje år i træk, er der stadigvæk masser af spænding i både toppen og bunden af ligaen.
Real Madrid må stille sig tilfreds med 2. pladsen, men holdets stjernespiller Christiano Ronaldo har en personlig rekord på spil. Han har i indeværende sæson scoret 37 mål og vil med to yderlige mål blive klubbens bedste målscorer nogensinde.
Adgangsbilletter
Fem klubber, Atlético Bilbao, F. C. Sevilla, Atlético de Madrid, RCD Espanyol og Racing de Santander, kæmper om de sidste to pladser, der giver adgang til Champions League.
De tre første får automatisk adgang, mens nummer fire skal spille en afgørende kamp mod et hold fra et andet land i løbet af sommeren.
Taberen af denne kamp kommer så automatisk i European League sammen med nummer fem og seks i Ligaen.
Ingen nåde
I bunden af den spanske Liga er kampen for at undgå nedrykning til 2. division lige så intens. 10 hold, heriblandt Málaga C.F., risikerer fortsat at forlade den bedste række sammen med Hércules og Almería, der allerede nu er degraderede.
Málagas redningsmand Baptista med stribevis af mål
Málaga C.F. møder Atlético Bilbao på udebane, men holdets fem sejre i træk giver spillerne tilstrækkelig selvtillid til at klare denne opgave. Med et uafgjort resultat er Málaga C.F. sikker på at tage en ny sæson i den bedste række.
Zaragoza, Getafe og Deportive de Coruña er oplagte kandidater til at rykke ned, men de tre hold kan alle redde situationen ved at vinde de to sidste kampe.
Samme tid
For at undgå spekulationsfodbold har forbundet af professionelle klubber, LFP, besluttet at alle kampe skal starte søndag aften kl. 21.00. Holdene kan på den måde ikke lure den af og lægge taktikken efter resultaterne i de øvrige kampe.
Kan måske også interessere dig
Ballade stoppede La Vueltas 11. etape tre kilometer før målet
VIDEO: Propalæstinensiske demonstranter gik amok med deres protester, så løbsledelsen ikke kunne sikre cyklisternes sikkerhed.
Hoteller på ferieø banker priserne i bund lige nu
10 procent færre turister midt i højsæsonen.
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.