Aftale hænger i luften
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/08/2010 - 09:58
Penge & Forbrug
Der er endnu ikke kommet en aftale i stand mellem flyvelederne og regeringen.
Der er endnu ikke kommet en aftale i stand mellem flyvelederne og regeringen.
Selv om der er sket visse fremskridt, er parterne stadig langt fra hinanden og forhandlingerne fortsætter nu weekenden over.
Det betyder at det endnu ikke står klart, om luftfarten i Spanien bliver ramt af en landsdækkende arbejdsnedlæggelse fra den 15. august.
Flyvelederne har krævet at få et nyt møde i dag fredag med udviklingsminister José Blanco, men det afviser regeringen.
Hvis strejken bliver en realitet, vil den finde sted i sidste halvdel af august.
De væsentligste hindringer for en ny aftale er flyveledernes krav om faste hvilepauser og fjernelse af den såkaldte ”eksprestjeneste”, som betyder at flyvelederne skal stå til rådighed døgnet rundt, året rundt.
Flyvelederne klager også over, at det skrider for langsomt fremad i forhandlingerne.
"Hver gang vi fremsætter et nyt forslag, tager det utrolig lang tid at få et svar, og det synes utroligt at en statslig virksomhed med 2.000 ansatte kan forhale en aftale om en kollektiv overenskomst på grund af langsommelighed”
oplyser repræsentanter for flyveledernes forbund.
Parterne er foreløbig nået til en aftale om to fridage for hver fire arbejdsdage, hvilket betegnes som et lille fremskridt i forhandlingerne.
Strejken blandt spanske flyveledere vil berøre hen ved 700.000 passagerer og medføre et tab på 40 millioner euro for den spanske turistsektor, vurderer hotelforeningens sammenslutning Exceltur.
Kan måske også interessere dig
ECB i historisk rente-dilemma
Frygten for 2011-fejlen spøger midt i ny økonomisk krise, der kan være afgørende for boligejere i Spanien.
Reggaeton-stjerne pumper millioner i Madrids restaurationsliv
Bad Bunny-effekten: Økonomisk folkefest i hovedstaden: Bad Bunny sætter Madrids restauranter og hoteller på den anden ende.
Tag med på en dagstur til Madrid
Tidligt op, sent i seng og lidt træt i fusserne fik jeg nået mit mål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















