Akut, spansk babymangel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/01/2011 - 12:04
Samfund og Politik
Fødselstallet styrtdykker. Al den megen snak om at indbyggerne i Spanien bliver ældre, og at der bliver færre unge, ser ikke umiddelbart ud t...
Fødselstallet styrtdykker. Al den megen snak om at indbyggerne i Spanien bliver ældre, og at der bliver færre unge, ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Tvært imod.
Der bliver nemlig født færre babyer, samtidig med at levealderen stiger. Den gennemsnitlige levealder er siden januar 2010 steget med 0,1 år, så kvinder i dag bliver gennemsnitlig 84 år, mens mændene må nøjes med 78.
Der er samtidig en klar tendens til, at kvinderne venter længere med at få deres første barn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende ligger nu på 31,12 år – det er aldrig set så højt før. Fødselstallet er på landsplan faldet med 3,2 procent, men i visse områder er der tale om et regulært styrtdyk. Som for eksempel i Málaga, hvor fødselstallet i løbet af sidste år faldt med hele 30 procent.
Det fremgår at nye oplysninger fra Statistisk Institut.
Flere par, færre børn
Årsagen skal finde i langt færre immigranter, men ikke mindst den altoverskyggende økonomiske krise.
Den rekordhøje arbejdsløshed i Málaga Provinsen får mange familier til at udskyde alle tanker om familieforøgelse af frygt for, at de mister deres arbejde eller får sværere ved at komme i beskæftigelse.
Men trods krisen ringer bryllupsklokkerne stadig. Antallet af par, der er blevet borgerligt viet, steg sidste år med 22 procent, mens antallet af kirkelige vielser faldt med 15 procent.
Kan måske også interessere dig
Nuværende udenlandske boligejere kan blive gidsler i kanarisk manøvre
Den usynlige fælde: Eksisterende formuer og investeringer i boliger i alvorlig farezone.
Lecrín-dalen: En overraskende grøn oase
Andalusiens hemmelige have venter på dig. ″Glædens Dal″, er oversået med citrustræer og små hvide landsbyer.
La Herradura: Vores dejlige by
Else Byskov - kendt forfatter om vandreture i Andalusien - fortæller om, hvordan parret faldt pladask for den skønne plet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















