Al Qaeda vil "befri" Andalusien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/05/2012 - 11:03
Samfund og Politik
En islamisk terrorgruppe under Al Qaeda vil have spanske byer som Granada, Valencia, Sevilla og Córdoba 'befriet' for vestens kapitalis...
En islamisk terrorgruppe under Al Qaeda vil have spanske byer som Granada, Valencia, Sevilla og Córdoba 'befriet' for vestens kapitalisme og dermed genetablere Al-Andalus.
Det fremgår af et kommuniké offentliggjort af den islamiske Salafi jihad-gruppe Ansar al-Din, der er en underafdeling af Al Qaedas netværk i det islamiske Magreb.
Efter Gaddafis fald har terrorgruppen beslaglagt store mængder våben fra Libyen, hvilket har styrket afdelingerne i Mali og Timbuktu.
Hemmeligt notat
I notatet siger Ansar al-Din, at de ”fire spanske byer skal frigives og leves tilbage til Al-Andalus”. Det er blevet undersøgt og evalueret af de spanske sikkerhedseksperter, der konkluderer, at ”truslen er reel, og at Spanien fortsat er et af de vigtigste mål for AQIM, der er Al Qaeda netværk i det islamiske Magreb”.
AQIM forsvarer jihad (hellig krig), og selv om gruppen koncentrerer sine angreb på sikkerhedsstyrker, så er der vidnesbyrd om, at gruppen også er ansvarlig for drab på hundredvis af civile.
Ifølge den algeriske sikkerhedstjeneste henter denne terrorgruppe økonomisk bistand fra støttegrupper og netværk i Frankrig og Canada.
En udbrydergruppe af organisationen har påtaget sig ansvaret for kidnapningen af to spanske hjælpearbejdere i Algeriet, som nu har været bortført i mere end et halvt år.
Kan måske også interessere dig
Juanma Moreno indsat igen efter koalitionsaftale
Vox træder ind i varmen: Sikrer sig tung vicepræsidentpost i ny andalusisk regering
Stjerneskuespillere i fortidens svigt - Fra passagerfly til militærfly - Dræber forældre og sårer sin baby
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Kom med til et blomstrende eventyr
Córdoba er altid et besøg værd, men særligt lige nu, hvor de lokale varmer op til den årlige blomster-amok-fest!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















