Alarm over Daim-iskager fra IKEA
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/12/2022 - 10:01

Sundhed & sygdom
Advarer om metalsplinter.
Har du shoppet mad i IKEA for nylig, så spids ører.
Lige nu advares der nemlig om fremmedlegemer af metal i Daim-mærkets chokolade- og mandelis-kage, der sælges i IKEA.
Selv om der pt. ikke er nogen kendte tilfælde af berørte personer i Spanien, anbefaler forbrugerforeningen OCU, at man er opmærksom på symptomer som smerter i mave, bryst eller hals samt feber, opkastninger især i de første 24 timer efter indtag, og at man i så fald bør kontakte 112.
Det spanske agentur for fødevaresikkerhed og ernæring, AESAN, er via det europæiske fødevarealarmenetværk, RASFF, blevet underrettet om den mulige forekomst af metalfragmenter i Daim-mærket chokolade-mandelis-kage 400 g, der er fremstillet af Almondy og markedsført i IKEA-butikker.
Advarslen vedrører helt specifikt parti L2130 med udløbsdato 18/11/2023, som er blevet solgt i IKEA-butikker i Andalusien, Asturien, Balearerne, De Kanariske Øer, Catalonien, Castilla y León, Baskerlandet, Galicien, Madrid, Murcia og Valencia, selv om det ikke er udelukket, at de også er blevet solgt i andre regioner.
AESAN anbefaler, at personer, der har produkter, der er omfattet af denne advarsel, undlader at spise dem og i stedet returnerer dem til købsstedet og får pengene tilbage.
Kan måske også interessere dig
Gregorio Marañón-hospitalet redder seks-årig fra en hjertetransplantation
VIDEO: En banebrydende operation udfører Spaniens første lymfeateterisering på pigen.
Skandinaverne har færre flysæder at vælge mellem i august
Internationale flysæder til Spanien stiger med 4,4 procent, men nordiske lande falder.
Bureaukrati forhindrer Madrids mindste og mest affolkede landsby i at vokse
Til gengæld måske én af de mest naturskønne med blot 40 indbyggere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.