Alt for mange bruger stadig mobilen
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/04/2022 - 10:06
Fly & trafik
TRAFIK: Nær ved halvdelen af de spanske bilister indrømmer, at de - trods strengere straf - ikke kan holde fingrene fra mobilen, når de kører.
Næsten halvdelen af bilisterne i Spanien bruger deres mobiltelefon ved rattet på trods af strengere straffe ved den seneste regulering af færdselsloven.
Trafikdirektoratet, DGT, har kæmpet mod brugen af mobiltelefoner ved rattet, lige siden de kom ind i vores liv. Distraktioner under kørsel er en af hovedårsagerne til trafikulykker, og mobiltelefoner er en af de største årsager til distraktion.
Når man sms'er, ringer, bruger navigationssystemet eller endda tager selfies under kørslen, fjerner man øjnene fra vejen og den ene hånd fra rattet, og det betyder, at man mister opmærksomheden på flere hundrede meter af vejen og mindre i stand til at reagere.
Men på trods af de farer, der er forbundet med mobilbrug ved rattet, indrømmer 45 procent af de spanske bilister, at de bruger mobilen, mens de kører. En ny undersøgelse af Mobility Forum, viser, at trods de strengere straffe i færdselsloven på netop dette område, bruger bilisterne stadig deres telefon, mens de kører.
De nye regler trådte i kraft den 21. marts. Læs mere her
Opkald, beskeder og GPS
Der er mange forskellige måder, som folk bruger mobilen på. 66 procent foretager opkald med håndfri telefoni, hvilket ikke er ulovligt, så længe systemet er godkendt. Men seks procent tager bare telefonen som normalt og holder den i hånden.
Fem procent af de bilister, der erkender at bruge mobilen, gør det for at sende sms’er, mens to procent tjekker eller besvarer e-mails.
Desuden indrømmer 66 procent, at de bruger GPS'en under kørslen, hvilket er strafbart og meget farligt.
De bilister, der bruger mobilen mest ved rattet, de 31- til 45-årige nemlig hele 51 procent, tæt fulgt af de 18- til 30-årige bilister. Det er også den yngste aldersgruppe, der sender flest WhatsApp-beskeder under kørslen nemlig otte procent.
Kan måske også interessere dig
Varsel om lufthavnsstrejker i den spanske påskeuge: Her er hvad du skal vide
Rejsende til og fra Spanien i den kommende påskeuge, Semana Santa, må forberede sig på mulige forstyrrelser.
Regeringen godkender hjælpepakke på over 7 milliarder euro til at afbøde tab efter stormene
Det kongeligte dekret er med hasteforanstaltninger for at håndtere skaderne .
Er der noget så hyggeligt som at blive inviteret på en overraskelsestur?
Nu har vi dokumentationen: Alle veje fører til Rom.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















