Am i to år
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/07/2013 - 07:00
Sundhed & sygdom
Glem alt om sutteflasker. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at mødre ammer deres babyer i op til to år. Anbefalingen er funderet i ...
Glem alt om sutteflasker. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at mødre ammer deres babyer i op til to år. Anbefalingen er funderet i en undersøgelse foretaget af en spansk arbejdsgruppe tilknyttet ”The Global Breastfeeding Initiative”.
De fleste spanske mødre i Spanien stopper, inden deres børn er fyldt et år, og hovedparten af dem skifter allerede over til flaske, når barnet er mellem tre og seks måneder.
Undersøgelsen viser, at halvdelen af mødrene mener, at det er godt nok at går over til modermælkserstatning, inden barnet er fyldt et år. 38 procent stopper amning, når barnet er mellem seks og 12 måneder, mens 12 procent gør det, inden barnet er tre måneder. 11 procent af mødrene har aldrig ammet deres babyer. De fleste af dem peger på arbejde som den afgørende årsag.
Den generelle holdning er, at når barnet har tænder, er det tid til at stoppe amning.
Godt for mor og barn
Koordinator for det spanske ammeudvalg, Dr. Marta Díaz, siger, at modermælk er ideelt som ernæring til babyer op til to år, og at det giver ”uvurderlige sundhedsmæssige fordele for både barn og mor”, skriver Thinkspain.
Det øger nemlig barnets immunforsvar, modstand mod at udvikle allergier, det fremmer den biologiske aktivitet og beskytter mod diabetes, kræft og fedme.
Og for moderen kan langtids-amning reducere risikoen for ovarie-eller brystkræft, siger dr Díaz.
Eksperterne opfordrer virksomheder til at oprette amme-rum til kvindelige medarbejdere, og siger dels, at mødre har ret til at vælge at give deres deres babyer med den mest nærende kost som er mulig, samt at babyer har ret til den sundeste form for næring, der er til deres rådighed.
Kan måske også interessere dig
Evakuering af MV Hondius gennemføres trods politisk strid på Tenerife
Direkte ordre fra regeringen om at fortsætte evakueringen.
Reggaeton-stjerne pumper millioner i Madrids restaurationsliv
Bad Bunny-effekten: Økonomisk folkefest i hovedstaden: Bad Bunny sætter Madrids restauranter og hoteller på den anden ende.
Fallas i Valencia - en festival med farver, larm og masser af satire
Fallas er erklæret kulturarv af UNESCO, og det er der mange gode - og farverige - grunde til.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















