Andalusien mister turister
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/03/2011 - 11:36
Turisme
Mens både Catalonien og de Canariske øer har oplevet en pæn fremgang i turismen, må den andalusiske regering konstatere, at der har været s...
Mens både Catalonien og de Canariske øer har oplevet en pæn fremgang i turismen, må den andalusiske regering konstatere, at der har været svigt i rejselysten til de sydspanske rejsemål.
Antallet af udenlandske turister faldt i løbet af årets første to måneder med 2,1 procent, fremgår det af tal fra det spanske turist- og handelsministerium.
Noget bedre gik det for de Canariske Øer, der oplevede en fremgang på 18,5 procent. Hovedparten af fremgangen skyldes en stigning i antallet af nordiske og britiske turister.

Puerto de Santa Cruz, Kanarieøerne
På landsplan er antallet af britiske og tyske turister faldet med henholdsvis 5,8 og 5,9 procent, mens antallet nordiske turister er steget med hele 18,5 procent.
Sorteper
Turistbranchen på Costa del Sol havde ellers håbet at få en bid af kagen efter uroen i Ægypten og de arabiske lande, som har fået tusindvis af turister til at aflyse deres rejse, men det lykkedes altså ikke.
Branchen læner sig nu op ad forventningerne til påsken. Hotellerne melder i marts om en betydelig stigning i reservationer og overnatninger.
Kan måske også interessere dig
Spanien indtager førstepladsen som efterårets foretrukne rejsemål
Europæerne har talt: Spanien er kontinentets ubestridte favorit i september.
Boligoprøret breder sig
Nu går portugiserne på gaden mod galoperende huslejer.
Skjult bjergidyl med historisk charme, god mad og vin samt smuk natur
Perfekt til en autentisk, andalusisk oplevelse!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















