Annullerer byggetilladelser i Frigiliana
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/02/2011 - 16:00
Samfund og Politik
Der skulle gå syv år, før højesteret traf en afgørelse i sagen om ulovlige byggetilladelser i Frigiliana nord for Nerja.
Der skulle gå syv år, før højesteret traf en afgørelse i sagen om ulovlige byggetilladelser i Frigiliana nord for Nerja.
Byggetilladelserne blev godkendt af Frigilianas kommunalbestyrelse i 2004 og vedrører byggeri i landzone. Efter en anmeldelse fra den lokale miljøforening blev sagen indbragt for den andalusiske højesteret, som så skulle bruge syv år på at træffe en endelig afgørelse.
Formand for kommunes byggetekniske udvalg, Francisco Moyano, fra det andalusiske parti PA siger, at kommunen vil rette sig efter afgørelsen, men at beslutningen ikke får nogen konsekvenser for de 15 boliger, der er blevet opført i området.
- Afgørelsen virker ikke med tilbagevirkende kraft, siger udvalgsformanden til flere medier.
Kommunalbestyrelsen overvejer nu at anke højesterets afgørelse, som de mener, er 'uretfærdig'.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi her ni år efter at den nye andalusiske jordlov (LOUA) trådte i kraft endnu ikke ved, hvad man må og, hvad man ikke må, siger kilder inden for kommunen.
Der menes at være opført hen ved 20.000 ulovlige ejendomme i området øst for Málaga.
Kan måske også interessere dig
INDSIGT CEUTA: Kampen om det gyldne brændstof
Fakta i kampen om Gibraltarstrædet: Derfor er den spanske eksklave Ceuta guld værd.
Meget avorligt udspil fra EU om boliger i Spanien
Kan ramme udlændinges køb og udlejning af boliger i Spanien.
Castros og solformørkelser
Astronomi og mystik på syv forskellige steder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















