Anoreksi-dukke forarger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/01/2014 - 01:00
Samfund og Politik
Britiske eksperter mener, at en spansk dukke kan medvirke til, at børn får anoreksi. Dukken er lavet, så den nægter at blive madet, hvilket ...
Britiske eksperter mener, at en spansk dukke kan medvirke til, at børn får anoreksi. Dukken er lavet, så den nægter at blive madet, hvilket briterne mener er dybt forstyrrende.
Dukken bliver i disse dage lanceret i Storbritannien, og det er grunden til den stærke reaktion. Den er nemlig lavet, så når børn forsøger at made den, nægter den i starten at tage imod maden ved at vende hovedet væk.
De britiske eksperter mener, at dukken lærer børn, at det er normalt ikke at spise. Børn der leger med dukken skulle derfor have større chance for at udvikle anoreksi.
- At markedsføre hvad der dybest set er en anorektisk dukke virker usundt, siger Anita Worchester fra SWEDA, en velgørenhedsorganisation for spiseforstyrrelser, til The Daily Mail.
Dybt bekymrende
- Alt, der opfordrer børn til at tro, at det er normalt ikke at spise, er dybt bekymrende, siger Siobhan Freegard fra forældre-hjemmesiden Netmums til avisen.
Fra den spanske producent af dukken lyder det, at ramaskriget over dukken er overdrevet.
- Det her er blæst helt ud af proportioner. Børn ved godt, at dukken bare er uartig, når den ikke vil spise. De skal så lære at behandle den, så den til sidst tager imod maden, siger talsmand for Famosa, Idoya Revuelta
Dukken er allerede til salg i det meste af Europa.
Se en reklame for dukken her:
Kan måske også interessere dig
Højesteret løslader Cerdán efter fem måneder i fængsel
Dommeren anser risikoen for hans fjernelse af beviser for formindsket men tilbageholder hans pas og pålægger ham at møde hver 15. dag
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















