Anti-missilskjold får base i Sydspanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/02/2012 - 13:14
Samfund og Politik
Sydspanien skal være en del af NATO's anti-missilskjold. Regeringen forhandler lige nu med USA om inddragelse af den spanske flådes F-100 ...
Sydspanien skal være en del af NATO's anti-missilskjold. Regeringen forhandler lige nu med USA om inddragelse af den spanske flådes F-100 fregatter som en del af NATO's missilforsvar.
Flåden får base i den sydspanske havneby Rota, der også skal huse fire amerikanske destroyere, som skal sættes ind i forsvaret i løbet af de næste to år.
De spanske fregatter er udstyret med et Aegis-kampsystem til at opspore fjendtlige, ballistiske missiler *). Samme udstyr anvendes af amerikanske destroyere, og det vil derfor kun være nødvendigt at ændre den software, der er installeret på fartøjerne, for at de kan sættes ind i fælles NATO-opgaver.
Forhandler lige nu
Inden for NATO har det hidtil kun været Norge og Spanien, der har benyttet sig af Aegis systemet, selv om de norske fregatter, som er produceret i Spanien, er af en noget mindre kapacitet.
- Vi er i forhandlinger, så der er stadigvæk ikke truffet nogen decideret beslutning, siger en repræsentant for det spanske forsvar til dagbladet ABC.
Det nye forsvars-projekt skal forhandles endeligt på plads under et møde mellem NATO's stats-og regeringschefer i Chicago den 20. og 21. maj, som for første gang får deltagelse af Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy.
*) Simple, ustyrede raketter gøres ballistiske ved at affyre dem skråt, f.eks. Congreves-raketterne mod København i 1807. Ballistiske missiler affyres oftest lodret, hvorefter de selv roterer til korrekt flyvestilling (wikipedia.com).
Kan måske også interessere dig
Vil begrænse adgang til sociale medier for at beskytte børns mentale sundhed og trivsel
VIDEO: Spanien - og måske Danmark - går til kamp mod 'Det Digitale Wild West', så sociale medier skal være forbudt for alle under 16 år. Hvad mener du?
Trafikdirektoratet satser på delebiler i de spanske storbyer
Nyt projekt skal gøre det lettere og mere attraktivt at bruge delebiler som et alternativ til privatbiler.
Blomstrende mandeltræer i Valencia er et fantastisk syn
Oplev en sand eventyrverden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















