Argentina lukker for spansk olieeventyr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/04/2012 - 12:34
Penge & Forbrug Samfund og Politik
Spanisk virksomhed er klar med et milliardstort erstatningskrav, efter den Argentinske regering i går vedtog at nationalisere olieselskabet YPF...
Spanisk virksomhed er klar med et milliardstort erstatningskrav, efter den Argentinske regering i går vedtog at nationalisere olieselskabet YPF, og dermed smide storaktionæren Repsol på porten, der pt. har aktiemajoritet i YPF.
Loven betyder, at den argentinske stat kommer til at eje 51 procent af olieselskabet.
Rasende Repsol
Beslutningen har rystet formanden for det spanske olieselskab Repsol, Antonio Brufau, der på et pressemøde her til morgen varslede opsigelse af en samarbejdsaftale med Argentina samt et erstatningskrav på 13,6 milliarder euro.
Brufau siger, at han ville tage alle juridiske foranstaltninger i brug for at spænde ben for nationaliseringen, som, han mener, sker for at "lappe på den økonomiske og sociale krise, der har ramt Argentina”.
Andre virksomheder også truede
Den argentinske Præsident, Cristina Kirchner, truer også med overtagelse af andre virksomheder inden for telekommunikation og bankverdenen.
De spanske virksomheder, der i øjeblikket opererer i stor stil i Argentina, er Telefónica, Banco Santander, BBVA, Endesa, Gas Natural, Mapfre, DIA, rosegur, Cordere og NH Hotels.
De argentinske aktiviteter udgør en stor del af de spanske virksomheders overskud. Mens YPF står for næsten en tredjedel af Repsols nettoavance, henter Telefónica fem procent af sit overskud og Santander tre procent i det sydamerikanske land.
Kan måske også interessere dig
Resumé for den økonomiske udvikling i Spaniens regioner
Der tegner siget billede af et land i to hastigheder.
Forbud mod prisstigninger på transport og basale varer ved naturkatastrofer
Forbrugerorganisation advarer om, at det er ulovligt at hæve priserne, når landet rammes af ulykker eller ekstreme hændelser.
Kastanjer, vin og sod varsler efterår og hygge
Ældgammel tradition fejrer både livet og døden, mens sjæle undslipper skærsilden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















