Badning forbudt i Benalmádena
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/02/2012 - 12:08
Samfund og Politik
Det skal være slut med en tidlig morgen-badetur i havet i Benalmádena Kommune, og håndklædet må ikke ligge hvor som helst. Ret ind eller de...
Det skal være slut med en tidlig morgen-badetur i havet i Benalmádena Kommune, og håndklædet må ikke ligge hvor som helst. Ret ind eller der vanker bøde!
Kommunen vil stramme op for bade-forholdene på strandene og har besluttet at forbyde håndklæder og parasoller i området mellem liggestole og vandkanten. Formålet er at lette forholdene for rengøring af badestrandene.
Rådhuset vil også forbyde badning inden 11:00.
Vil straffe asocial opførsel
De nye regler er en del af et nyt dekret om badeforhold, der ventes at blive vedtaget næste måned. Den socialistiske kommunalbestyrelse siger, at formålet med de nye stramme regler er at kunne straffe asocial opførsel på stranden.
De nye regler er ”et instrument til at gøre opmærksom på og sameksistere i et offentligt rum for at gøre stranden til et sted for hele familien” lyder det fra PSOE.
Uretfærdigt
Men oppositionen, PP, siger, at tiltaget er ”restriktivt og uretfærdigt” for erhvervslivet på strandene. Partiet mener, at det i høj grad vil begrænse brugen af og fornøjelsen af kysten samt giver forretningslivet et usædvanligt og uretfærdigt ansvar.
Forbuddet kommer samtidig med, at foråret er på vej til strandene på Costa del Sol. Der blev i går søndag målt op til 20 grader flere steder, og der var masser af mennesker på strandene - og i bølgerne.
I Sevilla og Córdoba blev der i går målt 23 grader.
Kan måske også interessere dig
Sigtelsen af Zapatero truer med at vælte regeringen
Politisk jordskælv i Madrid: Eks-premierminister anklages for internationalt svindelnetværk.
Borgmester med miljø-mæssigt foregangseksempel
Forslag til ″stille asfalt″ og grønne lunger i ny ambitiøs plan mod larm.
Spanien Rundt med Kate & Peter (13)
Velkommen til 13. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Torrejón el Rubio.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















