Banco de España advarer 

De produkter, vores virksomheder eksporterer til USA, er i gennemsnit belastet med 12 procent i told – mod 3 procent før konflikten.

Boligmarkedet kan skabe flaskehalse

Banco de España har advaret om, at de toldsatser, USA har indført, kun vil påvirke den spanske økonomi i begrænset omfang. Dog kan effekten forværres, hvis berørte lande indfører modforanstaltninger, eller hvis finansielle vilkår og usikkerhed øges – hvilket kan påvirke virksomheders investeringer og forbrugernes udgifter.

I sin årlige rapport for 2024 peger banken på handelskrigen som en af de største risikokilder for den spanske økonomi. Andre udfordringer inkluderer produktivitetsvækst, udgifter til sygemeldinger og vedligeholdelse af investeringsniveauer, når midler fra genopretnings-, transformerings- og modstandsdygtighedsplanen udløber.

Ifølge beregninger kan toldkrigen koste det spanske BNP op til 0,3 procentpoint i det mest ugunstige scenarie. Banken understreger dog, det er for tidligt at vurdere konsekvenserne endeligt og henviser til juni, hvor de opdaterer deres – sandsynligvis nedadrettede – prognoser.

Indirekte effekter rammer hårdest

Den største påvirkning kommer via toldsatsernes indirekte effekter, da Spaniens økonomi er tæt integreret i globale værdikæder. Spanien producerer for eksempel komponenter til nordamerikansk industri og eksporterer vine og olivenolie, som kan erstattes af billigere alternativer fra andre markeder.

Konsekvenserne kan også ramme servicesektoren, herunder turisme – en af økonomiens bærende piller. Banken advarer, at global økonomisk nedtur kan reducere antallet af besøgende - USA er den største ikke-europæiske turistkilde til Spanien med høje forbrugsniveauer. Samtidig har euroens styrke gjort Spanien dyrere for ikke euro-landes turister, der måske vælger billigere destinationer.

Toldsatser steg fra 3 til 12 procent

Spaniens virksomheder betaler nu i gennemsnit 12 procent i told til USA – mod 3 procent før konflikten. Hvis modtoldsatser - annoceret af USA den 2. april - gennemføres, kan den effektive toldsats stige til 18 procent.

De hårdest ramte sektorer inkluderer farmaceutiske produkter (med produktionsfald på 1,5 procent), kemikalier og metaller (0,5 procents nedgang). Den endelige effekt afhænger af, hvordan amerikansk efterspørgsel reagerer på prisstigninger og spanske virksomheders evne til at finde nye markeder.

Ifølge rapporten vil USA opleve større inflationspres, mens eurozonen og Spanien vil se mere begrænsede prisstigninger, delvis opvejet af lavere aktivitetsniveauer og handelsomdirigering.

Boligmangel truer med at kvæle økonomien

Under ledelse af José Luis Escrivá har banken også advaret om boligmangel, hvor nye byggerier ikke dækker den stigende efterspørgsel. Et estimeret underskud på 400.000–450.000 boliger (i perioden 2022–2024) kan skabe en flaskehals, hvis der ikke handles.

Forslag inkluderer offentlige forsikringsordninger, stabil regulering, offentlig-privat samarbejde for flere lejeboliger, færre bureaukratiske barrierer og støtte til industrialiseret byggeri. Boligministeriet understreger, at rapporten bekræfter regeringens boligpolitik med fokus på flere boliger, bedre regulering og målrettet støtte.

Omkostninger ved sygefravær steg

På arbejdsmarkedet blev 76 procent af alle nye jobs mellem 2019 og 2024 besat af udenlandsk arbejdskraft – især i sektorer med mangel på arbejdskraft.

Samtidig steg omkostningerne til sygedagpenge for det offentlige med 78,5 procent siden 2019, der nu er over 15 milliarder euro svarende til én procent af BNP. Private virksomheders udgifter til sygefravær nåede 4,6 milliarder euro i 2023 – en stigning på 62 procent.

Ifølge Ángel Gavilán, direktør for økonomi ogsStatistik, skyldes stigningen dårligere helbred efter pandemien og den økonomiske cyklus, da midlertidig arbejdsnedlæggelse historisk set er højere under opsving.

Færre økonomiske anbefalinger i ny rapport

I sin første rapport under Escrivá har banken skåret ned på tidligere finanspolitiske råd. Den nævner ikke pensionsreformer, arbejdstidsreduktioner, gældseftergivelse til regioner eller lejeprisregulering.

Kilder hos banken understreger, at nye emner er tilføjet, mens andre allerede er dækket tidligere. I 2023 kritiserede banken beslutningen om at hæve pensionsalderen som utilstrækkelig til at sikre pensionssystemet.

Rapporten kritiserer også den mellemfristede skatte- og strukturelle plan 2025–2028 for manglende langsigtet budgetplanlægning, der kunne udnytte Spaniens nuværende økonomiske styrke.