Bankdirektør mistænkt for skattesnyd
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/06/2011 - 11:39
Penge & Forbrug
Der er lagt op til et større 'torske-gilde' eller måske nærmere hval-fangst, når skattevæsnet i løbet af de næste par uger skal k...
Der er lagt op til et større 'torske-gilde' eller måske nærmere hval-fangst, når skattevæsnet i løbet af de næste par uger skal kulegrave oplysningerne i selvangivelserne fra landets største skatteydere.
Bagmandspolitiet skal blandt andet se nærmere på formanden for den spanske storbank, Banco Santander, Emilio Botín, og hans bror Jaime samt deres sønner i forbindelse med anklager om skatteunddragelse.
Sagen går tilbage til maj sidste år, da de de franske myndigheder afslørede, at den spanske storbank-direktør og hans familie havde store privatformuer stående på hemmelige konti i den schweiziske HSBC Private Bank Suisse. Hverken bankdirektøren eller hans bror havde informeret de spanske skattemyndigheder om formueplaceringer på udenlandske bankkonti i deres års-opgørelserne til det spanske skattevæsen i perioden fra 2005 til 2009.
Stadig ikke i orden
Efter en henvendelse fra det spanske skattevæsen sidste år besluttede 12 Botín-familiemedlemmer dog at redegøre for deres indtægter fra forskellige 'trusts, fonde og andre betroede selskaber'. Men i henhold til et notat fra skattevæsnet den 13. maj, er der ikke er skabt klarhed over Botín-familiens 'skattemæssige oplysninger'.
Bagmandspolitiet har derfor sendt en ny henvendelse til Botín, hans fem sønner, hans bror Jaime og yderligere fem familiemedlemmer og bedt dem om at præcisere deres indtægtsforhold for de foregående år.
Kan måske også interessere dig
Verdens absolut rigeste og 10 rigeste
Amancio Ortega er tilbage i top 10 efter en stærk fremgang for Inditex, hvilket gør ham til den rigeste person i Spanien.
Få indblik i spaniernes lønninger
Om den forhøjede mindsteløn set i EU-perskeptiv, og lønforskellene ialt efter regioner og brancher.
Rekordstor madkrig vender tilbage
Hvem siger, man ikke må lege med maden?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















