Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Barcelona i krig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/06/2011 - 11:45

Krimi og katastrofe


Det kom til voldsomme slagsmål og optøjer, da omkring 1.500 demonstranter i går belejrede det catalanske parlament. Mange måtte derfra i amb...

Det kom til voldsomme slagsmål og optøjer, da omkring 1.500 demonstranter i går belejrede det catalanske parlament. Mange måtte derfra i ambulance.

 

Parlamentet havde indkaldt til førstebehandling af det catalanske budgetforslag, som indeholder omfattende nedskæringer på de offentlige udgifter. Det stod i forvejen klart, at der ville være protester mod nedskæringerne, men ingen havde forventet, at aktionerne ville udvikle sig til vold og slagsmål. Seks personer blev anholdt, 36 blev skadet, heraf var de 12 betjente.

 

 

Demonstranterne mødte op med bannere og råbte slagord som:

"No hay pan para tanto chorizo" (Der er ikke brød nok til så meget svin) og:

 

"No nos moverán" (De kan ikke få os væk)

 

Et typisk værktøj (og en direkte provokation) i nutidens demonstrationer: en demonstrant går helt tæt på de kampklædte betjente

 

Nogle af demonstranterne greb til handling. To parlamentarikere blev oversmurt med rød maling, og den blinde parlamentariker Josep Maria Llop fra CiU var nær blevet frastjålet sin førerhund, da han forsøgte at komme ind i parlamentet.

 

Llop fra CiU havde nær mistet sin førerhund

 

Hovedparten af de catalanske parlamentarikere måtte eskorteres til parlamentsbygningens hovedindgang i pansrede sikkerhedsvogne, mens den catalanske regeringsleder, Artur Mas, og flere andre højtstående parlamentarikere samt regeringslederen fik et sikkert lift med en helikopter.

 

Den katalanske indenrigsminister, Felip Puig, blev fragtet sikkert fra arbejde i en helikopter

 

- Vi beder om forståelse for, hvis vi bliver nødt til at gribe til magt, sagde regeringslederen kort inden at det catalanske politi, Los Mossos d'Esquadra, onsdag eftermiddag forsøgte at fjerne en del af de demonstranter, der havde blokeret for indgangen til parlamentsbygningen.

 

Indgangen til parlamentet var helt blokeret

 

 

Både regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, og formanden for Kongressen, José Bono, har kritiseret aktionen og understreger, at politiet har pligt til at gribe ind mod personer, der blokerer for det parlamentariske arbejde.

 

"Bare nogle få ballademagere"

Talsmænd for de store folkebevægelser, 15-M, Acamapada Sol og Acamapda Barcelona har taget afstand fra urolighederne og afviser brug af vold som middel til at nå målet.

 

- Volden udøves af nogle få ballademagere, der ikke repræsenterer flertallet i vores bevægelser, lige så lidt som man kan sige, at radikale skinheads kan repræsentere et fodboldhold, udtaler en repræsentant.

 

Nogle demonstranter demonstrerede på en noget mere rolig måde...

 

Fløjlshandskerne blev taget af, men flere betjente måtte på skadestuen end demonstranter

 

"Politiet har ret til at gribe ind" - lød ordren. Og det gjorde de så...

 

1500 var mødt op for at protestere

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.