Beslaglægger russer-luksus
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 06/04/2022 - 07:00
Krimi
VIDEO: Guardia Civil har sammen med amerikanske FBI beslaglagt en yacht på Mallorca, da man mistænker, at den tilhører en russisk oligark, der er eftersøgt af USA.
Guardia Civil beslaglægger en yacht tilhørende en russisk oligark, der er eftersøgt af USA.
Aktionen på Mallorca involverede deltagelse af FBI og Homeland Security Investigations, HSI. Den skete på en retsanmodning fra USA og under ledelse af Instruktionsret nr. 2 i Palma de Mallorca.
Yachten Tango, der er 78 meter lang og har en værdi på over 90 millioner euro, lå på et skibsværft på Mallorca og ejes af den russiske milliardær Viktor Vekselberg.
Ud over beslaglæggelsen ransagede politiet yachten.
Selv om Vekselberg er meget tæt på Vladimir Putin, er han endnu ikke blevet sanktioneret af EU, men han dog blevet sanktioneret af det amerikanske finansministerium, OFAC, hvor han efterforskes for skattesvig, hvidvaskning af penge og dokumentfalsk i forbindelse med, at han har forsøgt at skjule ejerskabet af luksusyachten i et forsøg på at undgå eventuelle sanktioner.
Den beslaglagte yacht sejler under Cookøernes flag og er registreret i navnet på et selskab hjemmehørende på De Britiske Jomfruøer, som igen administreres af selskaber i Panama - alt sammen et noget komplekst finansielt og forretningsmæssigt system, der skulle skjule yachtens reelle ejerskab.
Under ransagningen blev der beslaglagt forskellige dokumenter og computerudstyr, som nu skal analyseres for blandt andet at slå fast, men den reelle ejer er.
Kan måske også interessere dig
Iraner bag Spaniens største ulovlige streaming-imperium
Politiet har sat en stopper for en af de mest omfattende operationer inden for pirat-tv i landets historie.
Kærlighed, sangria og hårde kontanter: Derfor skal du tale om penge, før du gifter dig med en spanier
Uanset om du forelsker dig i den flotte receptionist eller smukke kvinde, så undgå det finansielle kulturchok før dit spanske drømmebryllup
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















