Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Toppolitik overgår Hollywood

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/02/2013 - 11:01

Samfund og Politik


Med spansk politik har vi nærmest ikke længere brug for Hollywood-fiktion om griskhed, aflytninger og beskidte trick. Kun fantasien sætter gr...

Med spansk politik har vi nærmest ikke længere brug for Hollywood-fiktion om griskhed, aflytninger og beskidte trick. Kun fantasien sætter grænser, og på daglig basis vælter nye afsløringer ud af skabene. I dag er ingen undtagelse med mikrofoner i blomsterne og politisk interesse i "usædvanlig nødde-beretning".

 

Læs del 2 - blandt andet om "en usædvalig beretning om hasselnødder" her

 

Der er tilsyneladende ingen bund i afsløringerne af uhæderlighed og beskidte tricks, når det gælder spansk politik. En ny betændt sag om brug af ulovlige aflytninger og privatdetektiver viser, at spansk politik er alles kamp mod alle, og der skys ingen midler.

 

I 1996, da Catalonien stadig var forbillede for den spanske økonomi og hjemsted for konstruktive politiske forhandlinger, gennemførte et af regionens politiske partier sit periodevise ”elektroniske sweep" på sit hovedkvarter i Barcelona.

 

Det var alene ment som en rutinekontrol, og man forventede som sådan egentlig ikke at finde nogen overraskelser. Men det var bid. Der blev dengang fundet to skjulte mikrofoner, bekræfter kilder inden for partiet over for det konservative dagblad ABC.

 

Mikrofoner i blomsterne
Episoden med de skjulte mikrofoner på partiets hovedkvarter er aldrig blevet offentliggjort før nu, i lighed med de seneste dages afsløringer, som nu truer med at trække hundredvis af erhvervsfolk og politikere endnu dybere ned i slammet.

 

- Det her ændrer alt. Uden et minimum af politisk loyalitet er intet muligt, siger en af regionens indflydelsesrige ledere, der (endnu) ikke er blevet nappet i en eller anden for ulovlighed.

 

Den unavngivne politiker bekræfter, at hans kolleger og andre indflydelsesrige personer i disse dage lever i en tilstand af konstant paranoia og ikke tør besvare hverken mail eller telefon.

 

Restautant La Comarga

 

- Det er værre end en dårlig spionfilm, for her er ingen skurke eller helte. Ingen går fri, heller ikke selv om de med hånden på hjertet vil sværge på, at de aldrig har været med i nogen form for ulovligheder, siger han.

 

Sagen her, som meget vel kan blive døbt ”Camargue-gate”, henviser til navnet på Restaurant La Comarga, hvor aflytningerne begyndte. Det startede med en buket blomster, to kvinder og privat frokostsnak.

 

Læs del 2 - blandt andet om "en usædvalig beretning om hasselnødder" her

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.