Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Betjent skubbet ud foran tog

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/01/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Politimand blev dræbt, da en mistænkt tyv (foto) skubbede ham ud foran et tog. Tyven røg selv med, men overlevede.

Fredag eftermiddag fik en episode i det centrale Madrid en tragisk udgang. En ung politimand mistede livet, da han røg i kambollage med en kendt voldsmand.

 

Se billeder fra følelsesladet afsked lørdag sidst i artiklen.

 

Politimanden genkendte den mistænkte tyv på perronen på Embajadores-stationen i centrum af den spanske hovedstad. Der opstod håndgemæng, hvilket endte med, at den kriminelle skubbede betjenten ned på skinnerne.

 

Døde af kvæstelser

Spansk politi er meget aktive på de sociale medier og har sendt en kondolence til den afdøde betjent, som hed Javier. Tusindvis af borgere har tilkendegivet deres kondelencer på opslaget.

 

Tyven, der skubbede ham ned på skinnerne, røg selv med i faldet, og blev efterfølgende kørt på hospitalet. Hans tilstand blev betegnet som kritisk fredag, og siden er der ikke kommet mange informationer om hans tilstand.

 

Velkendt forbryder

Manden, der skubbede betjenten ned på skinnerne, er ikke en af Guds bedste børn.

 

Han er tidligere straffet ikke færre end ni gange for blandt andet røveri, trusler og vold.

 

På nuværende tidspunkt er det kommet frem, at der er tale om en 27-årig mand fra Elfenbenskysten.

 

Følelsesladet farvel

Flere hundrede af Javiers kollegaer dukkede op til bisættelsen lørdag for at vise ham den sidste respekt.

 

Uniformerede kollegaer ved begravelsen

 

Betjenten blev 28 år gammel.

 

Javier fik en afsked som en helt

 

Fanget på video

Optrinnet, der endte med betjenten og tyven på skinnerne, blev fanget på en mobiltelefon. Spanien i Dag har valgt ikke at vise videoen her på siden, men den er stadig tilgængelig på El Páis' hjemmeside.

 

Vi vil dog lige advare mod, at videoen ikke overlader meget til fantasien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.