Slut med høje gebyrer
Skrevet af , tor, 19/06/2014 - 01:00

Penge & Forbrug
Endelig er det slut med uigennemskuelige gebyrer for at bruge betalingskort. Spaniens vicepremierminister har endelig sagt god for at indføre e...
Endelig er det slut med uigennemskuelige gebyrer for at bruge betalingskort. Spaniens vicepremierminister har endelig sagt god for at indføre en gebyrgrænse, så det i fremtiden bliver billigere at hive kortet frem.
I juni præsenterede EU-kommissær for det indre marked Michel Barnier og konkurrencekommissær Joaquín Almunia i fællesskab et forslag, der skal sætte et fælles loft for, hvor høje gebyrerne må være på betalinger med betalingskort.
EU-Kommissionen foreslår, at det interchangegebyr, bankerne opkræver fra hinanden som betaling for at håndtere almindelige kunders køb med kort, skal være højst 0,3 procent af varens pris for kreditkort og 0,2 procent for betalingskort, skriver Politiken.
Spanien følger forslaget
Spaniens vicepremierminister, Soraya Sáenz de Santamaría, fortæller, at Spanien er klar til at følge op på forslaget fra EU-Kommisionen. Hun vil rette sig helt efter anbefalingerne, og grænserne bliver dermed på 0,3 procent for kreditkort og 0,2 procent for betalingskort.
Forskellen på et kreditkort og et betalingskort er, at et kreditkort bruger lånte penge, og et betalingskort bruger dine egne penge og forudsætter, at der er penge på kontoen.
Læs dagens historie om sikkerhed ved brug af betalingskort.
"Vi har ikke råd til høje gebyrer"
- Der er tale om udgifter, vores økonomi ikke har råd til. De foreslåede ændringer for interchangegebyrer vil fjerne en vigtig blokering mellem de forskellige nationale betalingsmarkeder og vil sætte en endelig stopper for gebyrernes urimeligt høje niveau, sagder kommissær Barnier på et pressemøde, da forslaget blev præsenteret.
I 2011 var der ifølge kommissionens tal 727 millioner kredit- og betalingskort i EU, og kortene blev brugt til køb for 1.900 milliarder euro. Det beløb svarer til mere end 15 procent af hele EU's bruttonationalprodukt, skriver Politiken.
Kan måske også interessere dig
Tag med ind og få et indblik i Vatikanbankens virke
Overskud, kunder, aktiver, investeringer og en tidligere Banco Santander-direktør i ledelsen.
Briller med AI afslører, forsikringsselskaber i limbo, ny pave kritiserer Trump og Vance
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Vi skulle blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.