Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bjarne Riis' stjerne går fri

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/02/2011 - 12:02

Sport & hobby


Det spanske cykelforbund har nu frikendt cykelrytteren Alberto Contador for indtagelse af dopingstoffet clenbuterol under sidste års Tour de Fr...

Det spanske cykelforbund har nu frikendt cykelrytteren Alberto Contador for indtagelse af dopingstoffet clenbuterol under sidste års Tour de France.

 

Alberto Contador, tre gange vinder af Tour de France, testede positiv ved en dopingkontrol under det klassiske cykelløb i Frankrig. To måneder senere blev han suspenderet af den internationale cykelunion ICO, efter at testresultatet blev offentliggjort under massiv mediedækning.

 

Det var bøffens skyld...

Cykelrytteren har siden da bedyret sin uskyld og har forklaret, at den store mængde clenbuterol stammede fra et stykke kød, han havde spist under en af hviledage. Han mente derfor ikke, at han kunne stilles til ansvar for at have indtaget dette forbudte stof med overlæg.

 

- Jeg spiste en mør bøf og troede, at den var lige så harmløs som en flaske mineralvand. Den viste sig bare at være vejen til grundløse beskyldninger, udtalte Alberto Contandor under en af de mange pressekonferencer, hvor han forsøgte at forsvare sig.

 

Riis er glad

Cykelforbundet er nu efter flere måneders vurderinger og gennemgang af bevismaterialet nået frem til en frikendelse. Det betyder, at Alberto Contandor kan stille op ved cykelløbet Vuelta al Algarve i Portugal, der starter onsdag den 16. februar.

 

Reklame: Seniorbolig på Costa del Sol? Besøg vores paradis og vi byder på frokost!

 

Men det sidste ord i doping-skandalen ikke sagt endnu. Den internationale sportsdomstol CAS eller det internationale antidopingagentur AMA kan fortsat anke frifindelsen og forlænge suspensionen. Ingen af de to organisationer har på nuværende tidspunkt meddelt, hvorvidt de vil gøre det eller ej.

 

Bjarne Riis, direktør for cykelholdet Saxo Bank-Sun Gard, kan derfor glæde sig til, at holdets førsterytter, Alberto Contandor, i sidste øjeblik har sikret sig deltagelse ved de tre store løb Giro de Italia, Tour de France og Vuelta a España.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.