Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blev sur og smadrede ambulance

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/06/2011 - 11:40

Krimi og katastrofe


En ambulance er ikke nogen taxa, men beregnet til at transportere syge og tilskadekomne i.

En ambulance er ikke nogen taxa, men beregnet til at transportere syge og tilskadekomne i.

 

Det var den besked en 25-årig mand fra den lille landkommune Almogía nord for Málaga fik, da han forleden henvendte sig på det lokale lægehus for at spørge, om han kunne blive kørt til sygehuset i Málaga for at besøge sin far.

 

Den 25-årige dukkede sidste uge op på lægehuset og bad om en ambulance til at køre ham til Málaga. Manden forklarede, at hans far var alvorlig syg og indlagt på sygehus.

En læge og en sygemedhjælper forsøgte at forklare den 25-årige, at ambulancekørsel er forbeholdt patienter, og derfor ikke kan bruges til transport af pårørende.

 

Smadrede løs

Svaret passede bestemt ikke den unge mand, der blev så sur, at han tog en svensknøgle frem fra sin taske og begyndte at banke løs på ambulancen, der blev så beskadiget, at den måtte en tur på værksted.

 

Den unge mand vil nu blive præsenteret for en regning på 1.400 euro, som dels består af omkostninger til reparation af ambulancen på 584 euro og ekstraomkostninger til anden transport op 830 euro.

 

Så havde det nok været noget hurtigere og billigere hvis den unge mand fra starten havde valgt at tage en taxa.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.