Bøde på 205.949 euro for ulovlig ferieboligudlejning
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/09/2025 - 06:22
Feriebolig
Myndighederne skruer bissen på.
Ifølge en kommunal meddelelse udskrev byrådet i Santa Eulària på Ibiza søndag en bøde på 205.949 euro for en ulovlig omdannelse af en boligejendom til turistbolig.
Det skriver 20Minutos.es
Ejendommen, beliggende på Santa Maria-gaden i byens centrum, blev udbudt som feriebolig via digitale platforme i sommeren 2024, og så fangede bordet.
Ifølge sagens dokumentation blev ejendommen ikke kun omdannet til feriebolig uden tilladelse, men den tilbød også servicer, der er typiske for turistvirksomhed.
Efter en teknisk og juridisk vurdering har byrådet besluttet at idømme en bøde i den mellemste sats, hvilket svarer til 32,5 procent af bygningens værdi. Dette fastsættes af Bygningsloven for De Baleariske Øer i tilfælde af brugsændringer, der kan legaliseres. Afgørelsen omfatter også en foreløbig indstilling af virksomheden og underretning til de ansvarlige.
Til kamp mod ulovligt turistudlejning
Afgørelsen er en del af planen ‘Santa Eulària Crea Futur’, hvormed byrådet søger at bekæmpe ulovlig turistudlejning og fremme brugen af boliger til helårsbeboelse.
Initiativet skal sikre, at boliger primært bruges til fast bopæl for lokale og ikke til korttidsudlejning til turister.
Bødens størrelse viser kommunens vilje til at håndhæve reglerne strengt for at adressere boligudfordringerne på øen, hvor efterspørgslen på ferieboliger har bidraget til stigende priser og mangel på boliger til fastboende.
Kan måske også interessere dig
Spanien indfører 21 procent moms på ferieboliger
Noget af et momschok for lejere og udlejere af ferieboliger.
Mens brændstofpriserne stiger: Sådan skummer Saudi Aramco fløden på energikrisen
Rekordprofit midt i krisen: Verdens største olieselskab udnytter de høje oliepriser.
Julemarkeder med magi, hygge og tonsvis af sukker
December i Spanien byder på en helt magisk atmosfære, og julemarkederne er ideelle steder at opleve den.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















