Bølge af svindel på sociale medier med varer til fem euro
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 24/04/2025 - 07:00
Krimi
Forbrugere advares mod for go’e tilbud på mærkevarer.
Den spanske forbrugsorganisation ASESCON har modtaget hundredvis af klager over svindel, hvor forbrugere har købt mærkevarer, som aldrig er blevet leveret.
Falske annoncer på sociale medier tilbyder tasker, sko og tøj fra brands som Munich, Blue Banana, Xti, Silbon, Cortefiel, Samsonite, Ecoalf, Desigual og Cecotec til latterligt lave priser – ofte kun fem euro.
Falske hjemmesider og vildledende links
Svindlerne efterligner ofte de officielle hjemmesider og bruger domænenavne, der ligner de rigtige brands, for på den måde at narre forbrugere til at tro, de køber fra en gyldig udsalgskampagne.
Repræsentanter fra mærkerne har selv været ude at understrege, at de aldrig sælger deres varer til så lave priser, og at de har modtaget masser af klager fra forargede kunder, der er blevet snydt.
Undgå at havne i fælden
For at undgå at blive en del af den kedelige statistik anbefaler ASESCON forbrugere at:
- Undgå at klikke på mistænkelige links på sociale medier.
- Altid dobbelttjekke tilbud på de officielle hjemmesider.
- Anmeld svindel til consultas@consumoenpositivo.es, så de falske sider kan blive undersøgt og lukket ned.
- Vær ekstra opmærksom, når du støder på "for gode til at være sande"-tilbud. Især hvis de kun findes på sociale medier og ikke på brandets egen hjemmeside.
Kan måske også interessere dig
Mand forsøgte at få afdød hustru med hjem
Ulamindeligt kølig hud afslørede bizar sag i lufthavnen Tenerife Sur.
Den største beslaglæggelse af kokain i Europas historie lå skjult i salt
VIDEO: Historisk narkofangst på åbent hav.
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















