Boligdrøm blev til mareridt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/04/2014 - 11:12
Fly & trafik
Ahh – endelig ferie! Så er det bare af sted til huset i Sydeuropa, hvidvin i glasset, solfaktor på næsen og spansk guitar i radioen. Bortse...
Ahh – endelig ferie! Så er det bare af sted til huset i Sydeuropa, hvidvin i glasset, solfaktor på næsen og spansk guitar i radioen. Bortset fra at lejligheden er til salg og støvsuget for inventar! Udlændinges ferie blev erstattet af mareridt.
Det blev ikke til ret meget solskins-ferie for det britiske par Peter Richard og Katrina Etherington, da de for to uger siden ankom til deres rækkehus i La Nucia Star i Benidorm på den spanske østkyst.
Til salg?
På huset hang der et til salg-skilt. Underligt nok i sig selv, men det blev straks værre, da de åbnede døren til deres lille rækkehus.
Da parret den 27. marts ankom til Benidorm kunne de konstatere, at huset var fuldstændigt støvsuget for værdier. Alt var væk; senge, møbler, køleskab og vaskemaskine. Selv malerier og håndvask og spejl på badeværelset var væk.
Men det var ikke langfingrede gæster, der havde været på spil. Ved en fejl var den forkerte bolig blevet ryddet i en udsmidnings-sag.
Ups - bank tømte huset
Det viste sig at Banco Sabadells ejendomsafdeling, Solvia, havde beslaglagt den forkerte bolig, efter at en dommerkendelse fra retten i La Vila Joiosa havde beordret ejendommen tømt for værdier og solgt.
Men beslaglæggelsen gjaldt en helt anden ejendom i samme bebyggelse.
Parret måtte bruge hele ferien på at kontakte politi, dommerkontor og Banco Sabadell, som tirsdag endelig indvilligede i at erstatte det tabte inventar.
Fesen kompensation
Ifølge advokat Sandra Wolfe, der repræsenterer Etherington parret i Spanien, vil banken betale 1.800 euro i erstatning for besværlighederne og for dækning de udgifter, der opstod i forbindelse med fejltagelsen.
Parret var tvunget til at leje en lejlighed i La Cala de Finestrat for simpelthen at have et sted at sove.
Sandra Wolfe fortæller, at parret var dybt rystede og ude af sig selv, da de ankom til hendes kontor, dagen efter at de havde gjort den frygtelige opdagelse.
Uerstatteligt
- De fik totalt smadret deres ferie. De gik nærmest i chok, og der gik flere dage, før det stod klart, at der var tale om en alvorlig fejltagelse, siger Wolfe til diarioinformacion.com
Advokaten vurderer, at der er forsvundet værdier for i hvert fald 27.000 euro, men det er svært helt at sætte en pris på det.
- Mange ting, som man samler sammen i løbet af sit liv, er jo uerstattelige, siger hun.
Kan måske også interessere dig
EU-Domstolen konkluderer, at kæledyr sammenlignes med bagage på flyvninger
Sagen går tilbage til 2019, hvor en hund undslap, mens den blev transporteret til lastrummet på et fly.
Forbrugerforening kræver momssænkning og kommer med fif til at spare
Sund mad koster mere, og prisstigninger er kommet for at blive.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















