Borgmester får det røde kort
Skrevet af Pia Bruun, ons, 03/11/2010 - 12:20

Samfund og Politik
Politiet greb i går ind over for en gruppe vrede borgere, der protesterede mod Valladolids konservative borgmester, Javier León de la Riva.
Politiet greb i går ind over for en gruppe vrede borgere, der protesterede mod Valladolids konservative borgmester, Javier León de la Riva.
Optøjerne fandt sted under et kommunalbestyrelsesmøde på byens rådhus, hvor det konservative parti havde stemt imod et dagsordensforslag fra oppositionen om, at borgmesteren skulle give en officiel undskyldning for sine diskriminerende udtalelser om landets nyvalgte sundhedsminister, Leire Pajín.
Forslaget blev afvist med det konservative partis stemmer imod.
Flere borgere og tilhørere, der havde taget opstilling på pladserne uden for salen, begyndte at pifte og protestere. Nogle trak et rødt kort frem mod borgmesteren i protest mod hans nedværdigende og mandschauvinistiske udtalelser.
Valladolids borgmester sagde i forbindelse med udnævnelsen af den 34-årige Pajín som Spaniens nye sundhedsminister, at han altid fik "de samme tanker, når han så hendes nuttede læber”, at ministeren ”lignede en tegneseriefigur”, men at ”hun sikkert var dygtig nok”.
Stort set alle borgerrettighedsforeninger og øvrige partier fordømmer borgmesterens udtalelser som ”sexistisk nedværdigende” og kræver, at han giver en undskyldning.
Det konservative parti har hidtil valgt at ignorere udtalelsen og nægter at kræve, at borgmesteren giver en undskyldning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.