Borgmester skyld i skovbrand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/04/2014 - 11:15
Krimi og katastrofe
Fyrværkeri i forbindelse med lokalfesten ”Baixà de la Mare de Déu” antændte sent i går aftes en skovbrand i den lille bjergkommune Cull...
Fyrværkeri i forbindelse med lokalfesten ”Baixà de la Mare de Déu” antændte sent i går aftes en skovbrand i den lille bjergkommune Cullera i Valencia. Branden var først under kontrol kort efter klokken 02:20 i nat, og repræsentanter for oppositionspartierne i Cullera kræver politisk ansvar.
En gnist fra noget fyrværkeri antændte kort før klokken 23:30 noget knastørt krat lige udenfor borgen El Castillo i Cullera, og i løbet af få minutter stod flammerne højt.
Selv om der med det samme blev sendt bud efter assistance fra brandvæsnet i nabokommunerne Cullera, Gandia, Silla, Catarroja, Alzira, Burjassot og Torrent y Sagunt, gik der flere timer, før ilden var under kontrol.
Formand for det valencianske lokalstyre, Serafín Castellano, kræver, at repræsentanter for kommunalbestyrelsen i Cullera bliver draget til ansvar for at have overtrådt sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med faren for brandstiftelse i det tørkeramte område.
Området er i forhøjet beredskab på grund af overhængende brandfare.

Borgmester Ernesto Sanjuán er under pres
Castellano siger, at han vil have iværksat en undersøgelse for at finde ud af, hvem der er ansvarlig for overtrædelse af vedtægterne.
Talsmanden for den socialistiske gruppe i det valencianske parlament, Ana Barceló, siger samtykkende, at når en politisk ansvarlig overtræder advarslerne fra 112, må det have politiske konsekvenser.
Ifølge oppositionspartierne har Culleras borgmester, Ernesto Sanjuán, trodset advarslerne om brandfare ved at tillade fyrværkeri i forbindelse med den lokale festlighed.
Hele Valencia Regionen er i højeste beredskab kategori 3, som forbyder enhver form for brug af ild.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Distraherede fodgængere og uforsigtige bilister
Sådan forklares det høje antal påkørsler i Madrid, Canarias og Galicia.
Vågn op et nyt sted hver dag
REJSER: Spaniens ″Orient-expresser″ giver dig uforglemmelige oplevelser, og som Amigos får du ekstra fordele i forbindelse med rejsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















