Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Brand ude af kontrol

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/07/2012 - 11:10

Vejr og natur


En voldsom brand som søndag brød ud på den kanariske ferie-ø Tenerife, truer boligområder, og flere er evakueret. Flammerne har nu ædt mer...

En voldsom brand som søndag brød ud på den kanariske ferie-ø Tenerife, truer boligområder, og flere er evakueret. Flammerne har nu ædt mere end 1.800 hektar skov og truer områder af enestående naturskønhed og med stor betydning for biodiversiteten på øen.

 

Det virker mildest talt uoverskueligt

 

Flammernes hærgen har ødelagt busk og fyr på den sydlige del af øen, og truer nu de canariske pinje-skove.

 

Røgen kan ses alle steder fra

 

Miljøfolk fra SEO/BirdLife har beskrevet branden som ”meget bekymrende”, fordi området omfatter vigtige bestande af arter og underarter af endemiske fugle; altså fugle, du simpelthen ikke finder andre steder i verden.

 

Sjældne fugle er i fare

 

Zepa-fuglen, som lever i beskyttede zoner, er hårdt truet af branden og vil - i bedste tilfælde - få sin bestand voldsomt beskåret. I værste fald kan arten helt forsvinde fra området.

 

Ser flammehav fra terrassen

Lokale kan se flammerne fra lænestolen på terrassen

 

Den første skovbrand brød ud søndag eftermiddag kl. 13 i et område med frugtplantager i Vilaflor og Adeje Kommune på den sydlige del af Tenerife.

 

Helikoptere og brandfolk på jorden knokler løs

 

200 evakueret

Indtil videre er 200 personer blevet evakueret fra området. Hertil kommer 60 personer fra Vallehermoso på La Gomera, hvor der er konstateret endnu en brand.

 

Hele landsbyer er omgivet af ild

 

Flere boliger er blevet evakueret i Ifonche, La Quinta og Taucho, og en gruppe bjergvandrere måtte evakueres fra Barranco del Infierno.

 

Det ligner næsten et vulkanudbrud

 

Niveau II-brand

Syv helikoptere forsøger nu sammen med brigader fra det spanske brandvæsen at få bugt med ildens hærgen. I alt knokler omkring 180 personer med at få kontrol over falmmehavet.

 

Selv brandmanden må tage billeder af den vilde brand

 

Formanden for Sikkerhedsrådet på de Kanariske Øer, Javier González Ortiz, har hævet branden til niveau II, hvilket betyder, at der nu tilkaldes forstærkning fra statens side.

 

"Vi har ikke kontrol"

Bål i baghaven får en noget mere alvorlig betydning her

 

Formanden for lokalstyret på Tenerife, Ricardo Melchoir, håbede i går, at det i løbet af morgentimerne i dag ville lykkes at få branden uden kontrol – men det er langt fra tilfældet.

 

- Vi har ikke kontrol over situationen, men den er heller ikke forværret, erkendte han i et radiointerview her til morgen.

 

 

Det knastørre område med dagtemperaturer på 35 grader og kraftig vind har været et let bytte for ildens rasen.

 

Se video fra branden

 

Flammerne er foruroligende tæt på

 

En mand ser til, mens branden nærmer sig

 

Omkring 180 mennesker kæmper for at få kontrol over branden

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.