Supernederlag tømmer kassen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/09/2013 - 08:33

Samfund og Politik
Hvad koster det at drive 144 danske folkeskoler i otte år? Omtrent det samme som at tabe retten til at afholde OL tre gange i streg.
Hvad koster det at drive 144 danske folkeskoler i otte år? Omtrent det samme som at tabe retten til at afholde OL tre gange i streg.
Prisen på de massive byggerier og forfejlede kampagner som Madrid kastede sig ud i for at få OL til byen, kommer nu frem i lyset.
Over en otte-årig periode godkendte byens borgmester at bruge et beløb på 9,8 milliarder euro til at forbedre byens ansigt og sjæl. Byen skylder stadig 80 procent af de 9,8 milliarder til bankerne.
Tre milliarder øl
Det anslås, at omkring 6,5 milliarder euro er gået direkte til forbedringer relateret til Olympiaden, heraf 500 millioner til forskellige sportshaller- og stadions. Det svarer til driftsomkostningerne på 144 danske folkeskoler i de samme otte år.
Eller have købt 3.250.000.000 øl.
Den spanske avis El País har gravet i de officielle dokumenter og fremlægger nu de samlede omkostninger af de sidste ti års byggemani i byen, der skulle gøre byen attraktiv for den Olympiske Komité.
Det enorme beløb blev godkendt af den daværende borgmester Alberto Ruiz-Gallardón, der i dag er justitsminister.
OL-byggeri står øde hen
I det seneste OL-bud var hovedargumentet, at Madrid var en billigere og mere ansvarlig løsning end de andre kandidatbyer, fordi 80 procent af det nødvendige nybyggeri allerede var bygget.
Meget af byggeriet er nu standset, og flere af de færdiggjorte bygninger står øde og ubrugte hen.
Det store tennisstadion La Caja Mágica var budgetteret til at koste 120 millioner euro, men kostede 294 millioner i stedet. Sidste år blev det kun brugt til tre sportsbegivenheder og en stor fest. Det koster Madrid 90.000 euro månedligt for sikkerhedspersonale og vedligeholdelse.
Lover at bruge ubrugt svømmestadion
Aquatic Center, der er det nye svømmestadion, har stået ufærdigt hen siden 2010. Siden arbejdet på centeret stoppede, har det kostet byen omkring en million euro i vedligeholdelse og alarmer.
Madrids nuværende borgmester Ana Botella har meldt ud, at centeret bliver gjort færdigt og at det skal bruges som et fleksibelt kulturhus.
Kan måske også interessere dig
Sánchez erkender utilstrækkelig brandforebyggelse efter katastrofal august
Annoncerer en nyt beredskabsagentur og lover en bred klimapagt for at forhindre fremtidige katastrofer.
European mobility week 2025: Mobilitet for Alle
VIDEO: Europæisk kampagne satser på bæredygtig transport.
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.