Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bretón: Børnene har det godt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/12/2011 - 12:19

Krimi og katastrofe


Mine børn har det godt og bliver godt passet. Det hævder faderen til de forsvundne børn Ruth og José på henholdsvis 5 og 2 år i et brev ti...

Mine børn har det godt og bliver godt passet. Det hævder faderen til de forsvundne børn Ruth og José på henholdsvis 5 og 2 år i et brev til en fætter til børnenes mor. Han har besøgt faderen i fængslet tre gange.

De nye oplysninger er kommet frem i et interview i TV-programmet ”El Programa de Ana Rosa” på Telecinco. Fætteren til børnenes mor, Juan David, bekræfter, at Bretón har sendt en buket blomster og et brev på otte sider til sin ekshustru, hvori han forsikrer, at deres børn ”har det godt og bliver passet godt”.

 

En kold skid

Juan David, bekræfter desuden tidligere oplysninger om, at Bretón øsnker at mødes med børnenes mor ansigt til ansigt, men at han nægter at afsløre børnenes opholdssted.

 

I interviewet betegner fætteren Bretón som en ”kold skid” uden hjertevarme, som ikke havde noget forhold til sine børn og holdt sin kone som slave.

 

- Han var meget besiddende og dominerende. Ruth var en slave, og hun havde bare at gøre, hvad hendes mand sagde, fortæller fætteren.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.