Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Britisk sex-forbyder anholdt i Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/10/2011 - 11:38

Krimi og katastrofe


Politiet har anholdt en eftersøgt, britisk sexforbryder i Mijas Kommune. En farlig pædofil er endelig, hvor han hører til: bag tremmer.

Politiet har anholdt en eftersøgt, britisk sexforbryder i Mijas Kommune. En farlig pædofil er endelig, hvor han hører til: bag tremmer.

 

 

Anholdelsen kommer bare få timer efter at den britiske antikriminelle organisation 'Operation Captura' også kaldet 'Crime-Stoppers' har udsendt en opdateret liste med navne og billeder af de ti mest eftersøgte britiske forbrydere. En stor del af de britiske storforbrydere menes nemlig at have søgt tilflugt under sydens sol.

 

Den anholdte sexforbryder er den 48-årige Dominic Steven Powell fra Coventry. Han blev anholdt i går på sin bopæl i Mijas. Manden er anklaget for pædofili i sit hjemland, og han betegnes som 'en potentielt farlig sexforbryder'.

 

Powell flygtede fra de britiske myndigheder i 2009 i forbindelse med anklager om ”alvorlige seksuelle overgreb på et barn i South Wales”.

 

Powel er den ene af ti flygtede britiske forbryder, der er nævnt i Crime-stoppers efterlysning, så med anholdelsen trænger listen allerede til at blive opdateret igen. Ud af 60 kriminelle, som 'Operation Captura' har eftersøgt i de seneste fem på, er hele 46 blevet pågrebet efterfølgende.

 

De øvrige ni eftersøgte er:

Kevin Parle, 31, fra Liverpool, der er eftersøgt for drabet på 16-årige Liam Kelly i 2004.

 

Simon Dutton, 34, fra Bolton, indblandet i en sag om indførsel af kokain til en værdi af 1,6 millioner pund fra Spanien til det nordvestlige England.

 

Terrence Andrew Moran, 29, fra Salford. Han blev dømt 'in absentia' efter at være flygtet fra en retssag i forbindelse med et væbnet røveri mod Royal Mails vagter i Colne, Lancs.

 

Kirk Bradley, 26, og Tony Downes, 25, begge fra Liverpool, er stukket ud fra fængslet i Manchester, hvor de afsonede en dom for ulovlig våbenbesiddelse.

 

McGraw Derek Ferguson - alias William Murdoch Henderson - 47, fra Glasgow, er eftersøgt for mordet på Thomas Cameron i 2007. Karakteristiske kendetegn er tatoveringer af en pil og dolk. På hans venstre øre mangler der et lille stykke.

 

Allan James Foster - også kendt som Shaun Michael Wilkinson - 39, fra South Shields, Tyneside, efterlyst i forbindelse med mordet på David "Noddy" Rice på en parkeringsplads i maj 2006, og for et stof-og diamant tyveri. Menes at opholde sig på Mallorca eller de Canariske Øer.

 

William "Buff" Thomas Robert Paterson, 32, fra Glasgow, efterlyst for indblanding i mordforsøg på Kevin Carroll, der blev ramt af flere skud på parkeringspladsen ved et supermarked i Robroyston, Glasgow.

 

Christopher Guest More, 34, fra Cheshire, er eftersøgt for drabet på en mand og drabsforsøg på en anden.

 

Storbritanniens Indenrigsminister, James Brokenshire, er netop nu i Madrid for at bakke op om Crime-Stoppers seneste kampagne. Det er kendt, at Spanien - og især Middelhavsområderne - er populære skjulesteder for britiske stor-kriminelle.

 

Har du oplysninger om nogle af de eftersøgte, så kontakt Crimestoppers 'anonyme' telefonsvarer på +44 0800 555 111, eller på +34 900 555 111 i Spanien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.