Butiksdøden i Spanien

De spanske gågader er ved at ændre karakter. Nye tal afslører, at over 13.000 butikker drejede nøglen om i løbet af 2025 – det højeste antal nogensinde registreret. Mens nethandlen boomer, står de lokale forretninger tilbage i en ulige kamp mod stigende omkostninger og manglende politisk opbakning.

Det er dyster læsning for det spanske erhvervsliv. Ifølge de seneste opgørelser blev 2025 officielt det "sorte år" for landets detailhandel. Tabet af mere end 13.000 forretninger på blot 12 måneder er ikke bare en statistisk krølle; det er et fundamentalt skred i den spanske samfundsmodel, hvor de små lokale butikker altid har været hjertet i bylivet.

En perfekt storm af omkostninger

Årsagen til den voldsomme butiksdød skal findes i en "perfekt storm" af økonomiske udfordringer. Små erhvervsdrivende har været klemt mellem eksplosive huslejestigninger i byerne og de stadigt voksende energiudgifter. Samtidig har de høje skatter og sociale afgifter gjort det næsten umuligt at få overskuddet til at dække de daglige driftsomkostninger.

Især modebutikker, små købmænd og specialforretninger har måttet give op. For mange har det været nådestødet, at det private forbrug er blevet dæmpet af den generelle inflation, mens de globale tech-giganter har sat sig tungt på den digitale handel.

Manglende hjælp og politisk svigt

Det mest kritiske punkt i denne udvikling er dog den tilsyneladende mangel på en koordineret redningsplan. Mens store industrier ofte modtager hjælpepakker, føler de selvstændige erhvervsdrivende (autónomos) sig ladt i stikken. Kritikere peger på, at der mangler initiativer, der kan hjælpe de små butikker med den digitale omstilling eller give dem skattemæssige lettelser, der afspejler den virkelighed, de står i.

Det virker skarpt set paradoksalt, at man i Madrid taler om økonomisk vækst, mens de fysiske butikker, som skaber liv og tryghed i gaderne, forsvinder i rekordfart. Hvis ikke der tages hånd om de små erhvervsdrivende nu, risikerer vi, at de spanske bymidter ender som "spøgelsesbyer" med tomme facader og manglende sjæl