Bykonge tigger lys
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/01/2012 - 11:00
Samfund og Politik
Borgmesteren i Mijas savner lys i livet – eller i hvert fald lys over motorvejen. Han har nu skrevet til den nye Udviklingsminister, Ana Pasto...
Borgmesteren i Mijas savner lys i livet – eller i hvert fald lys over motorvejen. Han har nu skrevet til den nye Udviklingsminister, Ana Pastor, og bedt hende om, at ministeriet påtager sig omkostningerne ved en oplyst A-7 motorvej.
Byrådet besluttede, at stoppe med betale el-regningen for gadelysene tilbage november sidste år, og motorvejstrækningen gennem området har været henlagt i mørke mere eller mindre siden da.

Ángel Nozal er helt pjattet med at skrive breve. Her er det fra valget
Borgmester Ángel Nozal (PP) skriver i brevet, at byen ”midlertidigt” vil betale for belysningen på de ”sorte pletter”, men han kræver, at en så trafikeret og farlig vej bør være fuldt oplyst. Og eftersom det drejer sig om en statsejet vej, så vil borgmesteren sende regningen videre til ministeriet.
De daglige omkostninger for en oplyst vej løber op i 338 euro, og det er, "ikke mange penge i budgettet for et helt ministerium, men det fylder meget i budgettet for et byråd", argumenterer han.
Andre er også mørke

Ja, det er jo let nok at se i lyset...
Men Mijas er ikke den eneste mørke plet på landkortet. Andre byer på den vestlige del af Costa del Sol har nemlig også droppet at betale regningen for oplysningen af A-7, og også her kræver man, at ministeriet erkender sit ansvar.
Kan måske også interessere dig
Butiksdøden i Spanien
2025 blev det værste år nogensinde for de små erhvervsdrivende
Motorvej forvandlet til krigszone - Ingen passagerafgift - flere afgange - Lolis heroiske indsats redder kvinde i brand
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
Solsikkens land inviterer til tidligt efterårsflor
Nu bliver Spanien farvet gul af smukke solsikker.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















