Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Córdoba er kultur-klar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/03/2011 - 11:43

Kunst & kultur


6.000 mennesker i gåsegang hen over den gamle romerske bro, Puente Romano, i Córdoba. Der bliver bakket op om Córdobas kandidatur til at bliv...

6.000 mennesker i gåsegang hen over den gamle romerske bro, Puente Romano, i Córdoba. Der bliver bakket op om Córdobas kandidatur til at blive kulturby.

 

Klædt i blå trøjer gik de mange mennesker langsomt frem og tilbage over broen for at markere deres støtte til byens kandidatur til Kulturby 2016. Blandt deltagerne var flere generationer og hele familier med børn, børnebørn og oldebørn. Córdobas borgmester, Andrés Ocaña (IU) , siger, at han er overvældet over den eneorme deltagelse, og at der på et tidspunkt var så mange mennesker, at der ikke var plads på den gamle bro.

 

Dybe rødder

Sloganet for Córdobas kandidatur er 'El futuro tiene raices'; Fremtiden har rødder, hvilket er en klar parallel til den udfordring, som dagens Europa står over for. Få steder stikker rødderne dybere end i denne by, hvis historie blev skrevet af fire kulturer: den romerske, den islamiske, den jødiske og den kristne. Arrangørerne af Córdoba 2016 er overbevidst om, at de mange århundreders sameksistens giver byen et forspring i forhold til de andre konkurrenter.

 

- Igennem århundreder har denne by været eksempel på sameksistensen mellem forskellige folkeslag, der efterlod det bedste af sig selv til menneskeheden, sagde borgmesteren under præsentationen af Córdobas kandidatur.

 

Danmarks tur efter Spanien

Europæisk kulturhovedstad, som tidligere hed Europæisk kulturby, blev lanceret i 1985 og har til formål at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden.

 

Den europæiske kulturhovedstad udpeges hvert år af Rådet, og i 2016 deltager Spanien og Polen med hver deres kulturby. Året efter kommer turen til Danmark, og her er det indtil videre Århus, Ålborg og Sønderborg, der er i spil.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.