Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Catalansk politi kan forhindre afstemning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/11/2014 - 10:32

Samfund og Politik


Vil politiet blive sat ind mod ulovlig folkeafstemning om catalansk uafhængighed på søndag?

Vil politiet blive sat ind mod ulovlig folkeafstemning om catalansk uafhængighed på søndag?

 

En catalansk embedsmand har indrømmet, at regeringen kan blive nødt til at sætte politiet ind mod søndagens ”meningsmåling” om uafhængighed, hvis domstolene altså beder om det det.

 

Formand for det catalanske indenrigsdepartement, Ramón Espadaler, bekræfter, at den regionale politistyrke, Mossos d'Esquadra, skal adlyde ordrer og forhindre afstemningen om Cataloniens uafhængighed fra Spanien, hvis de får besked på det.

 

En hypotetisk situation

Avisen El País citerede Espadaler for at sige, at en sådan kendelse er en ren hypotese, men at Los Mossos skal gøre, hvad dommeren beordrer dem til at gøre.

 

Der ventes at blive udstationeret godt 7.000 catalanske betjente til at overvåge søndagens polemiske afstemning. Det er 5.000 flere end på en normal dag.

 

Men betjentenes opgave er ikke at forhindre afstemningen, der er dømt ulovlig, men at sørge for ro og orden.

 

Det er stadig ulovligt

Højesteret afviste i går en appel fra den catalanske regering imod forfatningsdomstolens suspension af afstemningen på søndag.

 

Den catalanske regering har siden forfatningsdomstolens afgørelse forsøgt at udvande afstemningens betydning for at omgå forbuddet, og kalder det nu for en uofficiel høring.

 

Den spanske regering hævder i midlertid, at søndagens begivenhed mere ligner en folkeafstemning, og at kun staten kan afholde afstemninger om territorial uafhængighed.

 

Der bliver sat kryds

Spaniens regering har desuden advaret Catalonien om, at der ikke må bruges offentlige midler til afholdelse af søndagens høring og henviser til, at forfatningsdomstolen har suspenderet valghandlingen.

 

Catalanske embedsmænd hævder at den symbolske afstemning, som de kalder en høring af borgerne, er anderledes en en officiel folkeafstemning og fortsætter sine planer om at lade afstemningen finde sted på søndag.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.