Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rajoy vil forbyde folkeafstemning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/12/2013 - 11:13

Samfund og Politik


Skænderiet om Cataloniens uafhængighed blusser nu op igen. Det catalanske selvstyre har fastsat spørgsmål til en folkeafstemning, og arbejde...

Skænderiet om Cataloniens uafhængighed blusser nu op igen. Det catalanske selvstyre har fastsat spørgsmål til en folkeafstemning, og arbejder på at fastsætte en dato. Premierminister Rajoy siger, at han vil gøre alt hvad han kan for at standse afstemningen.

 

Regionsregeringen har netop vedtaget spørgsmålene, der skal stilles. Catalanerne får to sprøgsmål: Ønsker de at Catalonien bliver omdannet til en stat?

 

De, der svarer ja til det, vil derefter blive bedt om at svare på, om de ønsker at den catalanske stat skal være selvstændig.

 

Beslutningen om at afholde folkeafstemningen den 9. november skal vedtages af det catalanske parlament næste uge.

 

Rajoy nægter blankt

Premierminister Mariano Rajoy har gjort det klart, at han ikke vil give tilladelse til en folkeafstemning om catalansk uafhængighed, fordi den ifølge ham er grundlovsstridig og går imod indbyggernes interesser.

 

Rajoy siger, at han er klar til dialog, men han vil ikke tale om at bryde landets enhed.

 

- Dette initiativ modstrider fundamentet i grundloven, som er den uopløselige sammenhæng i den spanske nation, siger han.

 

Premierministeren understreger, at en beslutning om catalansk uafhængighed vedrører alle spaniere og ikke kun en lille del af indbyggerne.

 

"Det fører ikke til noget"

Talskvinde for oppositionspartiet PSOE i Kongressen, Soraya Rodríguez, advarer på samme måde de to selvstændighedspartier, CiU og ERC om, at suverænitets-spørgsmål ligger hos hele landet, og ikke kun hos catalanerne.

 

- Sådanne situationer kun bidrager til at uddybe konfrontation og spændinger og ikke fører til noget, siger Rodríguez.

 

Heller ikke EU-kommissionens formand, Herman Van Rompuy, er særligt begejstret for den catalanske nationalisme.

 

- Et territorium, der løsriver sig fra en EU-medlemsstat, vil ikke længere være medlem af EU. Hvis dette territorium igen vil være medlem af EU, må det gennem en ansøgningsproces og godkendes af de øvrige medlemslande, siger Rompuy.

 

 

Kommentarer

Catalonien som selvstændig stat? Måske, alt er jo muligt. Men har catalonierne mon overvejet denne spøjse konsekvens: FC Barcelona i en selvstændig fodboldliga, der skal optages af UEFA. En liga, hvor storholdet får modstandere som Tarragona og Lleida. Aldrig mere El Clásico i spansk regi. Et ryk tilbage til start i Champions League og Europa League. Forestil jer HB Tórshavn mod FC Barcelona i første kvalifikationsrunde. Hvad mon Messi, Neymar, Iniesta og de andre store stjerner synes om det?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.