Død af rejer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/12/2012 - 10:34
Sundhed & sygdom
Skaldyr er ikke sådan at spøge med. En 35-årig mand døde lørdag, efter at han havde spist rejer på en restaurant i Murcia.
Skaldyr er ikke sådan at spøge med. En 35-årig mand døde lørdag, efter at han havde spist rejer på en restaurant i Murcia.
112 modtog lørdag eftermiddag et opkald fra restaurantens ejer, der bad om omgående udrykning for at assistere en kunde, der havde fået et voldsomt ildebefindende.
Manden havde netop spist, da han begyndte at få det dårligt. Selv om der kun gik få minutter, inden ambulancen dukkede op, døde manden, inden lægerne kunne nå at gøre noget.
Alt tyder på, at manden led af skaldyrs-allergi.
Leddyr er de lede
Til gruppen af skaldyr hører både leddyr og bløddyr. Leddyr omfatter rejer, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber. Bløddyrene omfatter blåmuslinger, østers, blæksprutter og snegle.
Allergi skyldes som regel reaktioner på muskelproteinet tropomyosin, der findes i de fleste leddyr. Det betyder, at de fleste mennesker med rejeallergi også er allergiske over for hummer, krebs og krabber.
Proteinet er varmestabilt, så det hjælper ikke at koge eller stege. Gigtmidlet glucosamin er i øvrigt udvundet af skaldyr og bør derfor ikke bruges af personer med skaldyrs-allergi.
Kan måske også interessere dig
Dødeligste sommer i Spaniens historie
Sommerens hedebølger koster over 5.200 liv - sundhedsmyndighederne slår alarm.
LA VUELTA: Roquetes - 120 års banebrydende videnskab - Det traditionelle bagværk
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Elses spanske eventyr ændrede alt
“Natur-eldoradoet i min baghave ændrede mit liv og mit verdenssyn. Det blev mit livs største gave.”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















