Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dødsstadion var overfyldt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/11/2012 - 12:37

Krimi og katastrofe


Der var hverken 7.000 eller 10.000 unge til sidste uges katastrofale Halloween-fest i Madrid, som kostede fire unge piger på 17 og 18 år livet.

Der var hverken 7.000 eller 10.000 unge til sidste uges katastrofale Halloween-fest i Madrid, som kostede fire unge piger på 17 og 18 år livet.

 

Der var snarere 23.000 unge mast sammen i Madrid Arena, siger kilder indenfor politiet i Madrid. Arrangørerne havde i deres ansøgning om brug af sportspaladset anslået, at der ville være 7.000 deltagere.

 

Men der blev solgt 19.900 indgangsbilletter, plus de 3.000, der kom ind i løbet af aftenen. Det er tre gange så mange som oplyst, skriver 20minutos.

 

Afsløringerne står i modstrid til udtalelser fra Madrids viceborgmester, Miguel Ángel Villanueva, som forsikrede, at der kun var blevet solgt 9.600 billetter.

 

Ingen kontrol

Arrangørerne af makrofesten, Diviertt, havde kontrakt med selskabet Seguriber om udstationering af 38 vagter – 33 udenfor hallen og fem indenfor.

 

Men vidner afslører at der slet ikke var nogen kontrol med de mange unge mennesker, og at der ikke var noget tjek af deltagernes alder ved fremvisning af ID-kort.

 

Fire piger, Katia, Rocío, Cristina og Belén døde, fordi de blev trampet og mast ihjel, mens en femte fortsat er indlagt i alvorlig tilstand.

 

Blæste på tragedie og tog på SPA-ophold

Borgmester Ana Botella

 

Men det regner også ned med kritik over Madrids borgmester, den konservative Ana Botella, der umiddelbart efter katastrofen rejste på et privat mini-ferieophold til en eksklusiv SPA i Lissabon og overlød tøjlerne til sin viceborgmester.

 

Borgmesteren kritiseres for ikke at have afbrudt eller suspenderet sin rejse, da hun blev orienteret om skrækscenariet hjemme i Madrid.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.