Dødsstraf til drabsmand
Skrevet af Pia Bruun, tor, 15/07/2010 - 13:42
Samfund og Politik
En 26-årig marokkaner Tarek el Hauari er blevet dømt til døden for at have dræbt et spansk ægtepar i deres feriebolig nær den marokkanske hav...
En 26-årig marokkaner Tarek el Hauari er blevet dømt til døden for at have dræbt et spansk ægtepar i deres feriebolig nær den marokkanske havneby Tanger.
Dobbeltmordet skete i parrets hjem i feriebyen Asilah, og gerningsmanden har tilstået, oplyser nyhedsbureauet EFE.
Der bliver jævnligt udstedt dødsdomme i Marokko, men den seneste henrettelse fandt sted i 1993, så det virker mere sandsynligt, at dommen bliver omstødt til livsvarigt fængsel. Drabene på Maria Pilar Gutiérrez og Emilio Molina skete kl. 4 om morgenen den 16. april i det lille kystsamfund Asilah, der ligger 45 km. fra Tanger.
Den 26-årige var brudt ind i parrets bolig, hvor han øjensynligt var blevet taget på fersk gerning af husets ejere.
Det endte med et voldeligt sammenstød, hvorunder gerningsmanden brugte både økse og kniv.
Manden forsøgte bagefter at slette alle spor og stak af i en bil. Undervejs kom han til at køre ind i en anden bil og blev anholdt af marokkansk politi, der hurtigt blev klar over, at der var noget helt galt.
Kan måske også interessere dig
Demografisk chok: Sådan ser den spanske befolkning ud om 50 år
Spanien i 2076: Fire ud af ti vil være født i udlandet.
Elbiler og forsikring: Hvorfor er de dyrere?
Derfor betaler du overpris for din elbil-forsikring: syv afgørende faktorer.
Snart forvandles vintermørket til lys, musik, kultur og rørende traditioner - men nogle har tyvstartet
VIDEO: Fra Torreviejas saltdronninger til Madrids eventyrlige videomapping – julen i Spanien er meget mere end sol og strand.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















