″De er desperate efter at blive hørt″
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/09/2025 - 08:55
Sport & hobby
Jonas Vingegaard forsvarer de propalæstinensiske aktivister i La Vuelta.
Jonas i den røde førertrøje beklager, at demonstrationerne finder sted under løbet, men anerkender, at han forstår motiverne hos dem, der protesterer.
LIDL-TREK rytteren Carlos Verona eksplodereder efter MOVISTAR rytteren Javi Romos fald forårsaget af en propalæstinensk aktivist i La Vuelta: "Jeg håber, der bliver slået hårdt ned"
La Vuelta a España 2025 er blevet overskygget af de talrige propalæstinensiske protester mod Israel-Premier Tech-holdets deltagelse i den forløbne uge. Disse demonstrationer er blevet stærkt kritiseret af velkendte stemmer inden for cykelsporten, men Jonas Vingegaard, som er i den røde førertrøje, er dog trådt i karakter for at forsvare dem.
- Vi har heller ikke hørt meget om emnet, men hvad angår debatten om protesterne, så tror jeg, at folk gør det af en grund, sagde Jonas ved ankomsten til Monforte de Lemos søndag.
- Det er forfærdeligt, hvad der foregår lige nu, og jeg tror, at de, der protesterer, gør det her, fordi de har brug for et sted, hvor de kan blive hørt. De har brug for, at medierne giver dem den mulighed, så derfor gør de det her, forklarede Jonas.
Selvom han beklagede, at protesterne finder sted under La Vuelta, udtrykte han forståelse for motiverne:
- Selvfølgelig er det på en måde en skam, at det netop sker her. Jeg tror, mange af cykelrytterne tænker det, men jeg insisterer på, at jeg tror, de simpelthen er desperate efter at blive hørt.
Matteo Jorgenson: "Vigtigere ting foregår"
Hans holdkammerat fra Team Visma, Matteo Jorgenson, udtalte i en gruppe i rytterforeningen, at det ideelle ville være, hvis Israel-Premier Tech forlod løbet, en idé som blev lækket og som ikke faldt i god jord hos det israelske hold.
Sommetider lever vi cykelryttere i vores egen verden, men jeg opfordrer alle til at indse, at der foregår vigtigere ting lige nu, sagde Jorgenson.
Kan måske også interessere dig
Den Nationale Domstol åbner sag om mulig hadforbrydelse mod Israel-holdet i La Vuelta
Regeringen forsvarer legitimiteten af de propalæstinensiske protester under Vuelta'en, og PP kræver maksimal sikkerhed.
Kampen om de lave priser - Chimpansernes kæreste er død - Millioner elsker Spaniens gastronomi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Eventyrlige efterårsture
WEEKEND: Spanien klæder sig i fortryllende efterårsfarver, og vi tager dig med til nogle af de bedste steder med svampe, svin og kongelige.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















