Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

De farligste forbrydere er i Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/02/2011 - 12:16

Krimi og katastrofe


Den britiske forening Crimestoppers efterlyser 10 kendte storforbrydere, som menes at have søgt tilflugt i Spanien. Den ene blev anholdt i går.

Den britiske forening Crimestoppers efterlyser 10 kendte storforbrydere, som menes at have søgt tilflugt i Spanien. Den ene blev anholdt i går.

 

Foreningen kalder de eftersøgte for nogle af Storbritanniens farligste forbrydere, og de eftersøges nu gennem et samarbejde med britiske statsborgere i Spanien.

Offentliggørelse af navne og foto på de eftersøgte storforbrydere skete i går i Alicante, som menes at være et populært tilholdssted for britiske stor-kriminelle.

 

Blandt de efterlyste er Jamie Dempsey, der er sigtet for et drab i Glasgow i 2007, Anthony Fraser, sigtet for import af to ton marihuana fra Belgien i 2009, Patrick Pious Hancox er eftersøgt for pædofili og sex med mindreårige, Eriberto Jimenez Melo er dømt for narkohandel og har en fængselsdom hængende og så er Jonathon Lejman efterlyst for sin deltagelse i et røveri i Staffordshire.

Darren Kevin Oflaherty er efterlyst for medvirken i en sag om kidnapning, William Thomas Robert Paterson er efterlyst for drab, Andrew Mark Spooner er sigtet for narkohandel og endelig så blev den hollandske statsborger Everardus Wijtvliet i går anholdt for stor-import af narkotika til Storbritannien for to år siden. Læs mere om den sag her.

 

Crimestoppers har gennem de seneste fem år offentliggjort navne på 50 eftersøgte storforbrydere, hvoraf de 38 efterfølgende er blevet pågrebet.

De spansk og britiske myndigheder opfordrer britiske og udenlandske residente til at give et nap med i eftersøgningen og kontakte politiet, hvis de har mistanke om at have set en efter de efterlyste i deres lokalområde.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.