Demokratiets jernhånd
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/11/2011 - 12:27
Samfund og Politik
En 27-årig ung mand kan risikere at komme i fængsel for sin 'demokratiske' overbevisning.
En 27-årig ung mand kan risikere at komme i fængsel for sin 'demokratiske' overbevisning.
Adrian Vaíllo er blevet indkaldt som tilsynsforordnet ved valgstedet på Benlliure-skolen i Elche, Valencia, i forbindelse med stemmeafgivelsen ved parlamentsvalget på søndag. Men den unge mand nægter at stille op.
Frihed gælder ikke i valglokalet
Adrian Vaíllo henviser til ”samvittighedsgrunde” for ikke at ville deltage i valghandlingen. Han har i dag formelt indleveret sin begrundelse til retten i Elche. Vaíllo er medlem af gruppen Anti-militarista Tortuga, der kritiserer det spanske demokrati for at være udemokratisk. Han anfører tre samvittighedsgrunde til, at han nægter at deltage i valgprocessen og afviser, at demokratiet kan tvinge ham til at stille op.
- Vi lever i et demokrati, og jeg er i min frie ret til at vælge selv, siger han.
Skal møde op
Fire andre personer, som også er indkaldt som repræsentanter ved valgstederne, nægter ligeledes at stille op, deriblandt kunstmaleren Andreu Castillejos. Men man kan ikke bare undlade at møde op.
I henhold til artikel 143 i den spanske grundlov må formanden eller medlemmerne af valgstederne og deres respektive suppleanter ikke undlade at udføre deres funktion, og det er heller ikke tilladt at forlade stedet uden gyldig grund. Det kan koste dagbøder eller op tre måneders fængsel.
Kan måske også interessere dig
Alle overrasket og ikke et øje tørt
Så fik Danmark beskeden om en ny regering i går aftes under de mest romantiske forhold på kongeskibet i H.C. Andersens Odense …
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du links til alle ugens nyheder.
La Herradura: Vores dejlige by
Else Byskov - kendt forfatter om vandreture i Andalusien - fortæller om, hvordan parret faldt pladask for den skønne plet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















