Det ældgamle skyggebanksystem der flytter milliarder i det skjulte

I en globaliseret verden med digital bankkontrol og strenge krav til hvidvaskbekæmpelse opererer et parallelt, usynligt finansielt kredsløb i bedste velgående. Det kaldes Hawala – et traditionelt uformelt værdioverførselssystem, der bygger på absolut tillid mellem mellemmænd frem for formelle bankkonti, SWIFT-koder eller officielle registre.

I Spanien og resten af Europa udgør Hawala-netværkene et centralt omdrejningspunkt i undergrundsøkonomien, hvor milliarder af euro flyttes på tværs af landegrænser uden om skattemyndighedernes og politiets radar.

Sådan fungerer Hawala i praksis

Hawala-systemet har rødder helt tilbage i Mellemøsten og Sydasien under middelalderens Silkevej, hvor det blev udviklet for at beskytte handelsrejsende mod landevejsrøvere. Princippet er enkelt, men yderst effektivt:

En person i eksempelvis Madrid ønsker at sende 1.000 euro til en modtager i Tanger eller Lahore. Afsenderen afleverer kontanterne til en lokal mellemmand – en såkaldt hawaladar – som ofte driver en helt almindelig dækvirksomhed som et vekselkontor, en grønthandler, et callcenter eller en slagterbutik.

Hawaladaren i Madrid kontakter sin modpart (hawaladar) i bestemmelsesbyen via telefon, krypterede beskedtjenester eller et unikt kodeord/serienummer på en pengeseddel. Modparten udbetaler straks det tilsvarende beløb i lokal valuta til den endelige modtager.

Pengene krydser aldrig fysisk eller digitalt nogen landegrænse via banksystemet. De to mellemmænd afregner i stedet deres indbyrdes mellemværende over tid gennem modgående overførsler, handelsfakturaer, guldleverancer eller fiktiv samhandel.

Den legitime brug versus den kriminelle udnyttelse

For hundredtusindvis af immigranter i Spanien fungerer Hawala som en hurtig, billig og lettilgængelig kanal til at sende opsparinger hjem til familien (remesas), særligt i områder med svag bankinfrastruktur eller for personer uden officiel opholdstilladelse.

Men systemets fuldstændige anonymitet og mangel på revisionsspor har gjort det til det foretrukne værktøj for organiseret kriminalitet. Sikkerhedsstyrker i Spanien advarer om, at internationale narkotikakarteller, menneskesmuglernetværk og terrororganisationer i stigende grad benytter Hawala til:

• Hvidvask af narkopenge: Overskud fra narkohandel på Costa del Sol og i storbyerne sluses hurtigt ud af landet uden at udløse bankalarmer.

• Finansiering af terror: Små, uregistrerede pengeoverførsler benyttes til at støtte radikaliserede celler uden at efterlade digitale spor.

• Skatteunddragelse og sort økonomi: Virksomheder undgår moms og selskabsskat ved at flytte overskud ud af det officielle kredsløb.

Usynlig bogføring

For det spanske nationalpoliti (Policía Nacional) og Guardia Civil udgør efterforskningen af Hawala en massiv udfordring. Hawaladarerne fører ofte deres regnskaber i uofficielle koder, simple notesbøger eller på krypterede mobiltelefoner, som hurtigt slettes.

Samtidig opererer netværkene decentralt; hvis én hawaladar anholdes, overtager andre i netværket straks forbindelserne, da systemet hviler på personlige æres- og slægtskabsbånd frem for en centraliseret organisation.

Det traditionelle banksystem contra Hawala

Nøglebegreber i HAWALA

• Hawala (حوالة): Arabisk ord for "overførsel" eller "veksel". I Sydasien kendes det tilsvarende system som Hundi, og i kinesiske miljøer som Feiqian (flyvende penge).

• Hawaladar: Mellemmanden eller agenten, der modtager eller udbetaler kontanterne og garanterer mellemværendet over for sit netværk.

• Kompensation (Settlement): Metoden hvorved to hawaladarer udligner deres gæld – f.eks. ved at overfakturere varer (trade-based money laundering) eller via modgående migrantpenge.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Easper Vilsmark (DR), Jens Langhorn (DR), Niels Sandoe (DR), Pilar Requena (RTVE), Belén López Garrido (EBU), Débora Votquenne (VRT), Victor Van Driessche (VRT), Romane Bonnemé (RTBF), Guillaume Wollner (RTBF), Lili Rutai (EBU). Luc Martinon (EBU) y Christoph Bendas (ORF).

Undersægelsens gennemførelse er støttet af Journalism for Europe (IJ4EU) og Journalismfund Europe.