Det er en ups'er
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/10/2014 - 10:46
Samfund og Politik
Undskyld, undskyld. Sådan siger Spaniens premierminister Mariano Rajoy efter den mest omfattende korruptionsskandale i landets historie. Flere ...
Undskyld, undskyld. Sådan siger Spaniens premierminister Mariano Rajoy efter den mest omfattende korruptionsskandale i landets historie. Flere højtstående medlemmer af landets konservative regeringsparti er involveret.
Rajoy gav tirsdag en officiel undskyldning til alle spaniere for de korruptionssager, der involverer hans parti, Partido Popular.
- Jeg undskylder på vegne af PP alle spaniere for at have givet lederansvar til personer, der ikke var egnede til det, sagde Rajoy fra talerstolen i Senatet i går.
Forstår godt vreden
Udtalelsen fra den spanske regeringsleder kom dagen efter, at PP-hovederne i dén grad rullede, da det blev afsløret, at regeringspartiets medlemmer har haft fingrene lidt for dybt nede i de forkerte kasser.
Der er udbetalt ulovlige returkommissioner til flere end 50 politiske ledere og embedsfolk.
- Jeg forstår borgernes harme, sagde Rajoy, efter at flere kilder havde udtrykt overraskelse over, at landets leder ikke havde udtalt sig om bestikkelsesagen, der blot er den seneste i en sand perlerække af slagsen.
Sådan er vi ikke alle
Der har været snesevis af anholdelser i Madrid, Valencia, Murcia og León.
- Men det afspejler ikke nogen ulovlig partifinansiering blot personlig grådighed fra en del af de påståede lovovertrædere, understreger ministeren.
- Denne form for uanstændig opførsel fører til en generaliseret mistanke, men det er uretfærdigt og skæmmer de fleste partimedlemmers omdømme, understreger han.
Han gentog sin ambition om at rydde godt og grundigt op og vedtage foranstaltninger mod korruption.
Kan måske også interessere dig
Regeringens nye greb mod gribbefonde
Regeringen venter ikke på valget - nyt dekret skal bremse spekulation i det spanske boligmarked
Fattigdom rammer hver fjerde spanier
Når huslejen æder fremtiden: Ny rapport slår alarm over spansk fattigdom og mangel på sociale boliger
Paradores i ny æra med fornyet arv
Den statsejede hotelkæde er i gang med en historisk transformation af mere end halvdelen af dens etablissementer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















