Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/08/2014 - 09:36
Vejr og natur
Ligesom Dr. Jekyll og Mr. Hyde var én person, er Spanien også ét land – men med vidt forskelligt klima.
Ligesom Dr. Jekyll og Mr. Hyde var én person, er Spanien også ét land – men med vidt forskelligt klima.
Denne onsdag kommer det mere end tydeligt frem, hvor vejret i det frodige Nordspanien er regnfuldt og blæsende, mens det varme strandvejr fortsætter i Sydspanien.
Der er i dag varsel om byger og torden i de nordlige egne i Aragón og Catalonien, og det bliver blæsende langs kysterne i Cantabrien.
12 provinser er i forhøjet beredskab på grund at uvejr. Mest udsat er Aragón og Catalonien, hvor der kan komme byger, lokalt med torden. Girona i det nordøstlige Spanien er i orange beredskab på grund af regn, torden og høje bølger.
På Mallorca og Menorca og i Valencia Regionen kan der også komme torden, og det bliver skyet flere steder langs Levanten i dag.
I den nordlige del af De Kanariske Øer mulighed for let nedbør.
I den nordlige del falder temperaturen, især i País Vasco, Navarra, Alto Ebro og Aragón, mens det bliver varmere langs Middelhavskysterne.
Costa del Sol er igen i gult niveau på grund af udsigt til 37 grader. Varmevarslet gælder frem til klokken 20.
Vejret i Spanien, onsdag klokken 15:00

To skovbrande i Alicante
En skovbrand forårsaget af et lynnedslag i naturparken Sierra Mariola i Alcoy i Alicante mandag, blev i går aftes slukket.
17,16 hektar krat og lav bevoksning er brændt ned.
En anden skovbrand – også i Alcoy i Alicante – kom i går aftes under kontrol. Branden opstod i går eftermiddag i området kendt som Gormaig, og kom seks timer senere under kontrol.
Dermed har der været to skovbrande i Alcoy i løbet af 24 timer.
Kan måske også interessere dig
Sommerferien i Spanien presser familierne og åbner døren for digitale fælder
Når skoleklokken ringer ud: Den spanske sommerferie er næsten dobbelt så lang som den danske.
Formentera - en helt anden mentalitet
Den lille perle i Middelhavet har formået at bevare sin vilde og bohemeagtige sjæl.
Kastanjer, vin og sod varsler efterår og hygge
Ældgammel tradition fejrer både livet og døden, mens sjæle undslipper skærsilden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















