Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dyrere boliglån og styrtdyk i boligbyggeriet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/03/2011 - 11:43

Penge & Forbrug


Der blev sidste år godkendt opførelse af 3.000 nye boliger i Málaga Provinsen. Det er 92 procent færre end for fem år siden, fremgår det a...

Der blev sidste år godkendt opførelse af 3.000 nye boliger i Málaga Provinsen. Det er 92 procent færre end for fem år siden, fremgår det af nye tal fra arkitektkollegiet i Málaga.

 

Der er ikke megen tvivl om at byggeriet er i dyb krise.

I hele landet er byggeriet stagneret, og selv om nedgangen sidste år var mindre markant end i de foregående år, så skal vi formentlig endnu et par år frem i tiden, før der kommer ny vækst i byggeriet.

Málaga Provinsen er sammen med flere andre turistområder i Spanien hårdt ramt.

I 2006 blev der i kollegiet approberet godt 40.000 projekter til nye boliger.
Fire år efter var tallet faldet til 3.000.

 

Et lyspunkt

Eneste gode nyhed her, at nedgangen i nybyggeriet er aftagende.

Der blev i 2009 godkendt 60 procent færre end året før. Sidste år var nedgangen ”kun” på 28 procent.

Samtidig med at nybyggeriet falder, er boliglånene blevet dyrere.

 

Stigende rente

Bankernes udlånsrente er steget efter euribor-renten er gået op til 1,714 procent, hvilket er den højeste rente i 20 måneder. Oven i euribor-renten lægger banken sin marginal.

Det er syvende måned i træk at udlånsrenten stiger.

Omregnet betyder det, at et 25-årigt boliglån på 150.000 euro er steget fra en ydelse på 580 euro om måneden til 614 euro.

Der svarer til en månedlig fordyrelse på 35 euro eller 400 euro om året.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.