Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Efterår og 35 grader

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/10/2011 - 10:45

Vejr og natur


Lunt, lækkert og sol fra en skyfri himmel. Et kraftigt højtryk over Spanien sender igen termometret op i det røde felt.

Lunt, lækkert og sol fra en skyfri himmel. Et kraftigt højtryk over Spanien sender igen termometret op i det røde felt.

 

Det varme efterårsvejr fortsætter endnu et par dage, men fra på torsdag falder temperaturen, og der kan komme byger.

 

Nyd det, så længe det varer

Allerede onsdag trænger kold luft fra Nordspanien ned over landet og rammer Middelhavskysterne i løbet af de næste dage. Det giver et temperaturfald på to til tre grader, oplyser Angel Rivera fra Meteorologisk Institut. Og det kan altså give spredte byger langs kysterne i løbet af weekenden.

 

- Det virker som om, den anden halvdel af ugen bliver mere efterårsagtig, siger Angel Rivera.

 

Op til 35 grader

Men indtil da er det bare om at nyde det meget varme efterårsvejr. Der ventes helt op til 35 grader flere steder i Andalusien.

 

Centralspanien får i de næste par dage mellem 28 og 30 grader, og i Nordspanien kommer termometeret til at ligge på ca. 25 grader.

 

Søndag blev der målt 29,8 grader i Sevilla, 28 i Granada, og 26,9 i Gerona, så det varme efterår giver lidt til alle i syd.

 

Isnende 3,9 grader

Det er til gengæld blevet koldt i Midt- og Nordspanien, hvor der i går blev målt isnende 3,9 grader i Salamanca, 4,4 i Buros, og 4,7 i Soria. Til gengæld har det været ret tørt i det meste af landet. Mest regn er gået til San Sebastian, hvor indbyggerne måtte have paraplyen frem. Her faldt der i løbet af weekenden op mod 100 mm.

 

I løbet af efteråret er der faldet 25 procent mindre nedbør end normalt, dog er det modsatte tilfældet på de vestlige dele af de Canariske Øer, der har fået lidt mere nedbør, end normalt.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.