Efterårets flammehav

PrintPrint Share this
Oplev en af Europas sydligste bøgeskove

Efteråret er her, og efter flere måneders tørke og sommerhede, kan vi igen trække vejret i behagelige dagtemperaturer og kølige aftener. Og som en ekstra bonus giver naturen os et af årets smukkeste tidspunkter iklædt okker, gult og orange. 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Radio Solymars og Spanien i Dags IT-ansvarlige, Carmen Carrasco, var på tur med familien i en af Europas sydligste bøgeskove. Den ligger lige nord for Madrid og i denne Spanien i Dag Weekend tager hun dig med.

 

Klik her for at komme til interaktivt kort på viamichelin

 

Først tog vi til den gamle bøgeskov i La Sierra Norte de Madrid, som er en del af naturområdet la Reserva de la Biosfera 'Sierra del Rincón'. Her ligger skovområdet 'El Hayedo de Montejo' med nogle af landets ældste bøgetræer.

 

 

Skovområdet ligger i 'Montejo de la Sierra', som grænser op til provinsen Guadalajara og floden Rio Jarama.

 

Río Jarama

 

'El Hayedo de Montejo' er en Europas sydligste bøgeskove. Den overgås faktisk kun af én, der ligger i Sicilien.

 

En hyggelig lysning på en af skovens mange stier

 

Skoven er yderst velbevaret og blev frem til 1960'erne brugt af indbyggerne som græsningsareal til husdyrene. Skoven har været kommunalt ejet siden 1460, og består også af ege-træer, vilde kirsebær, hassel-træer, birk, kristtjørn, lyng og røn - omend i langt mindre grad i dag.

 

Kristtjørnen er en god kontrast til den brune skovbund

 

Hele skovområdet er afgrænset og beskyttet mod brandfare og ødelæggelser. Der er kun tilladelse til guidede ture for grupper, og de er begrænset til omkring 50 personer om dagen.

 

Stemningsbillede fra en af gaderne i byen

 

Små skæve huse og det gyldne landskab

 

Udover et smut forbi selve skoven, er der også andre guidede ture i bjergene nord for Madrid og i utallige smukke landsbyer - for eksempel den meget hyggelige Montejo de la Sierra.

 

En af de mange charmerende gader

 

En anden meget hyggelig by er Horcajo de la Sierra, som byder på et scenarium, der mest af alt minder om de schweiziske alper med gamle stenbygninger og balkoner fyldt med røde og hvide blomster.

 

Carmen sammen med sin datter, Candela

 

Vi ankom til landsbyen før frokosttid, og det første vi gjorde, var at gå til informations-kontoret for at hente vores rejsepas til skovturen.

 

Derefter gik vi en tur gennem byen i jagten på et sted, hvor vi kunne få lidt frokost. I weekenderne er flere restauranter åbne, men i løbet af ugen - på grund af det begrænsede antal besøgende - er der kun én kro, 'El Hayedo' – bøgen, der er åben.

 

Carmen under vejviseren til Meson El Hayedo

 

Kroen ligger på en gågade midt i byen. Den kan varmt anbefales, både for kvaliteten af fødevarerne og den meget gode betjening, som kroens ejere selv står for. Jeg anbefaler helt sikkert, at du prøver en af kroens specialiteter: lammekoteletter med kogte smørbønner - uhm!

 

Den meget hyggelige kro

 

Efter frokosten gik turen til bøgeskoven, hvor vores guide ventede på os. Til vores store overraskelse var vi de eneste besøgende den dag.

 

 

Til gengæld fik vi en meget personlig og hyggelig rundvisning. Min syv-årige datter nød at kunne spørge guiden om flere ting, vi så på vejen, og vi havde masser af tid til hyggelige stop og mulighed for at tage billeder.

 

En fredfyldt lysning

 

En, der har valgt at tage turen på mountainbike

 

Rundvisningen varede i omkring halvanden time. Efter turen slappede vi af i et nærliggende område i nærheden af floden, hvor der er opstillet træborde og bænke til fri afbenyttelse.

 

Et hyggeligt sted at reflektere over turen - og livet måske?

 

På vejen tilbage nød vi udsigten over Somosierra. Den ligger nær tunnelen af samme navn, der forbinder provinsen Madrid med Segovia.

 

Den betagende udsigt

 

Yderligere oplysninger om ture og reservationer kan ske på kontoret 'Centro de Recursos e Información de la Reserva de la Biosfera Sierra del Rincón', som ligger i selve landsbyen, otte kilometer fra bøgeskoven.

 

Eller på Sierra del Rincons hjemmeside (desværre kun på spansk).

 

Carmen ønsker dig en god tur og stor oplevelse!

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque